Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1502992_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. marts 2015
2015-1016
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 390:
Hvordan forholder ministeren sig til dilemmaet mellem den store fokus på den
ene side på trafiksikkerhed og manglende opmærksomhed i trafikken (som ofte
er skyld i ulykker) og på den anden det faktum, at der ses flere og flere steder i
byområder, hvor der placeres reklameskilte/infostandere med løbende skift af
tekst?
Svar:
Jeg mener, at trafiksikkerhed er og skal være et centralt fokusområde. Det er
vigtigt, at trafikanterne f.eks. har frit udsyn til færdselsskilte og afmærkning.
Reklameskilte/infostandere m.v. skal derfor kun opstilles, hvor det er trafiksik-
kerhedsmæssigt forsvarligt.
Hensynet afspejler sig også i den gældende vejlovgivning. Det kræver vejmyn-
dighedens tilladelse at opsætte eksempelvis infostandere på vejarealet, og an-
søgninger om tilladelse skal altid vurderes ud fra trafikale og vejtekniske hen-
syn.
De samme hensyn gør sig gældende i færdselslovens § 99, idet skilte, opslag,
lysindretninger og lignende ikke må anbringes på eller i forbindelse med af-
mærkning. Hvis genstandene har lighed med vejafmærkning, eller hvis de i
øvrigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen, kan politiet fjer-
ne genstandene. Bestemmelsen administreres af Justitsministeriet.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke