Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1412979_0001.png
TALEMANUSKRIPT
Side 1 af 14
Samrådstale om DSB´s mulige konkurs og
forhandlinger om ny kontrakt
Tema: Værdiansættelse af IC4 og
DSB´s mulige konkurs
Samrådsspm. C
Jeg vil gerne takke udvalget for
muligheden for at komme her i dag. Der
er stillet 7 samrådsspørgsmål, hvoraf 4
er stillet med 12 underspørgsmål. Det er
næsten som at være til eksamen i
mundtlig dansk og skulle svare på alle de
stillede opgaver uden mulighed for at
vælge. Derfor håber jeg, at udvalget vil
bære over med mig, hvis min besvarelse
er lidt længere end normalt.
Med hensyn til værdiansættelsen af IC4
vil jeg gerne slå fast, at DSB´s
værdiansættelse af IC4 fremgår af
virksomhedens årsrapport 2013. Det er
den værdiansættelse, vi må forholde os
til på nuværende tidspunkt. DSB vil på et
senere tidspunkt skulle forholde sig til
en ekspertvurdering vedrørende togenes
tilstand, som forventes at foreligge
ultimo 2014.
Spm. 1: Enig i
værdiansættelsen?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0002.png
Side 2 af 14
Viser det sig, at IC4 ikke kan blive det
tog, som den nuværende
regnskabsmæssige værdi afspejler, så
skal værdien selvfølgelig ændres. Og
eftersom ekspertvurderingen foreligger
inden DSB´s årsregnskab for 2014 ligger
klar til godkendelse på det ordinære
virksomhedsmøde i 2015, kan værdien af
IC4 nedskrives i regnskabet for 2014,
hvis det viser sig at blive nødvendigt.
Det er således DSB’s ledelse, der
fastsætter den regnskabsmæssige værdi,
og vurderingen revideres efterfølgende
af eksterne revisorer og Rigsrevisionen.
Dette besvarer også samrådsspørgsmål
E, underspørgsmål 5 vedrørende
værdiansættelsen af IC4.
Spm. 2: Går DSB
konkurs?
Flere partier har krævet, at vi bare
skrotter IC4 og sætter værdien af togene
til nul. Det lyder måske tillokkende, men
jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at
der er en konsekvens. Det forsøgte jeg at
gøre opmærksom på ved det seneste
samråd om emnet.
Hvordan DSB’s økonomi påvirkes,
afhænger af, om togenes værdi skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0003.png
Side 3 af 14
skrives helt ned til nul, eller om der kun
bliver tale om en delvis nedskrivning,
fordi togene har en dårligere
funktionalitet end det forventede, uden
dog at være ”dømt helt ude”. Hvis man
omvendt ønsker at skrotte togene helt,
må de naturligvis nedskrives til nul.
For DSB vil konsekvensen ved en
nedskrivning til nul være, at soliditeten
vil falde fra det nuværende niveau på 27
% til under det halve. Soliditet er
populært sagt udtryk for graden af
virksomhedens evne til at imødegå tab.
Da DSB i 2011 havde en række store
udfordringer, ikke mindst problemerne
med DSBFirst og aktiviteterne i Sverige,
var soliditeten på 18-19 %.
Det bør derfor stå klart for alle, at hvis vi
bare uden videre skrotter IC4, og ikke vil
komme med penge til at dække hullet i
DSB’s kasse, så står vi med et DSB i en
økonomisk krise, der – målt ud fra
soliditeten – er dybere end den, DSB var
i under de fejlslagne aktiviteter i
udlandet. Den krise afstedkom som
bekendt, at DSB måtte starte det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0004.png
Side 4 af 14
benhårde genopretningsprogram ”Sundt
DSB”.
Spørgsmålet om konkurs kan man
anskue fra flere sider. Principielt kan
man selvfølgelig have det synspunkt, at
en statsejet virksomhed som DSB slet
ikke
kan
gå konkurs.
Omvendt kan man også spørge sig selv,
hvordan en privat virksomheds stilling
ville være, hvis soliditeten faldt til under
det halve af det nuværende niveau på 27
%. Der ville formentlig ikke være mange,
der ville låne ud til sådan en
virksomhed. DSB vil derimod godt
kunne låne selv med en ringe soliditet,
men det ville blive dyrt. Så jo ringere
soliditet, jo højere låneomkostninger.
Idet jeg må lægge til grund, at
Folketingets partier har en dybt
ansvarlig tilgang til de værdier og
selskaber, vi varetager ejerskabet af på
danskernes vegne, er vi altså ude i det
man må kalde en hypotetisk diskussion.
Men det er dog en interessant
diskussion, for den skaber jo klarhed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0005.png
Side 5 af 14
over de konsekvenser, der vil have for
virksomheden, hvis vi politisk vælger at
gøre det ene frem for det andet.
Jeg har således noteret mig, at DSB ´s
økonomidirektør d. 2. oktober udtalte til
Jyllands Posten, at der vil være en
forøget risiko for øgede
finansieringsomkostninger for DSB, hvis
IC4 nedskrives til nul, men at
virksomheden ikke vil gå konkurs.
Man må jo også have øje for det faktum,
at da DSB er 100 % ejet af staten, så er
selskabets fremtid afhængig af, at staten
drives ud fra sunde økonomiske
principper og at disse principper også
afspejler sig i statens tilgang til sit
ejerskab til DSB. Vigtigheden af en sund
økonomisk ejerskabspolitik gør sig i
særlig grad gældende for DSB, der
udfører en vigtig opgave for
hundredetusindvis af danskere hver
eneste dag. Var DSB en privat
virksomhed ville en privat ejer jo i
sagens natur også stå vagt om selskabets
økonomi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0006.png
Side 6 af 14
Spm.3 Hvem skal
dække tabet?
Det kan som nævnt ikke afvises, at det
bliver nødvendigt at nedskrive værdien
af IC4 helt eller delvist. I så fald skal
tabet dækkes enten af DSB, med
svækkelse af økonomien til følge, eller i
forbindelse med en aftale mellem
Folketingets partier.
Tema: Indkaldelse til
forhandlinger og IC4
Jeg vil godt starte med at konstatere, at
det er lidt svært at blive klog på, hvad
partierne egentlig vil: På den ene side
beskyldes jeg for ”politisk tomgang” og
der kræves forhandlinger om DSB-
kontrakten nu. På den anden side ønskes
fuld klarhed over IC4. Fuld klarhed får vi
først, når den eksterne undersøgelse af
toget ligger klar i slutningen af året.
Man kunne bestemt godt ønske sig en
bedre timing mellem IC4-undersøgelsen
og forhandlingerne om DSB-kontrakten.
Det har desværre ikke kunnet lade sig
gøre.
DSB konstaterede i maj i år, at IC4’s
driftsstabilitet pludselig faldt. Faktisk ret
Samrådsspm. D
Spm. 1,2 og4:
Forhandlinger og
tidsplan?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0007.png
Side 7 af 14
dramatisk fra 8528 km mellem
hændelserne i marts til 4378 km mellem
hændelserne i maj. Derfor igangsatte
DSB den eksterne granskning i juni. Det
er selvsagt vigtigt, at eksperterne
kommer til bunds i sagen, så vi kan få et
klart svar på, hvad IC4 kan og ikke kan.
Det tager tid, og dermed har vi desværre
problemet med timingen mellem IC4-
undersøgelsen og forhandlingerne om
kontrakten.
I den nuværende situation kan man
derfor vælge tre muligheder i forhold til
forhandlingerne om en ny kontrakt med
DSB:
1)
Man kan lukke øjnene for IC4 og
kræve værdien nedskrevet til nul
– jeg har ovenfor beskrevet,
hvilke økonomiske problemer det
kan medføre for DSB.
Man kan afvente
ekspertvurderingen af IC4, der
forventes at foreligge ultimo 2014
2)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0008.png
Side 8 af 14
3)
Eller man kan håndtere IC4 med
den viden vi har på nuværende
tidspunkt
Jeg vil vælge den sidste mulighed, som
jeg synes bedst favner de forskellige
meldinger jeg hører fra Folketingets
partier.
Nu er spørgsmålet om en kommende
DSB-kontrakt jo andet og mere end IC4.
Der er mange andre elementer, der skal
være på plads, bl.a. økonomien. Det er
mit privilegium som minister at indkalde
til forhandlinger, når jeg vurderer, det
nødvendige grundlag er til stede.
Den nyere DSB-historie har jeg haft det
privilegium at følge temmelig tæt. Det
har lært mig, at grundighed er vigtigere
end hastværk. At det ikke duer at lukke
øjnene og krydse fingre. Derfor holder
jeg fast i min drejebog for hvad der skal
være på plads og hvordan de uløste
problemer skal håndteres, før det
politiske forhandlingsforløb kan sættes i
gang.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0009.png
Side 9 af 14
Vi kan lige så godt være ærlige: Den
DSB-kontrakt, der udløber ved
årsskiftet, baserede sig blandt andet på
tog, der aldrig er kommet ud at køre i det
omfang det var planlagt. Det har redet
den kollektive trafik som en mare og
været dybt, dybt generende for vores
togrejsende. Jeg var ikke med i de
forhandlinger dengang, men jeg kan jo
se det sørgelige resultat, hvor vi har
måttet slukke ildebrande og ty til
lappeløsninger år efter år. Lad os nu
gøre tingene ordentligt denne gang.
Spm. 3: Penge og
muligheder for
udvikling af
jernbanen?
DSB arbejder som bekendt både på en
”Plan B” og en ekstern ekspertvurdering.
De to undersøgelser må til sammen
afdække, hvilke muligheder, der er for
udviklingen af togtrafikken, hvis IC4
ikke kan benyttes som forudsat, og
værdien derfor må nedskrives.
Jeg tror dog ikke, at der er nogen i
Transportudvalget – og da heller ikke jeg
selv – der ser IC4 som en del af den
langsigtede plan for jernbanens
udvikling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0010.png
Side 10 af 14
Jeg vil dog også tillade mig at gøre
opmærksom på, at et meget væsentligt
element for udviklingen af
jernbaneriften jo allerede er på plads.
Timemodellen og Togfonden DK som –
båret af forskellige forligskredse – gør, at
jernbanen tager et udviklingsmæssigt
kvantespring.
Samrådsspm. E
Tema: Sammenhæng mellem IC4
og forhandlinger
Som jeg tidligere har nævnt, vil IC4 i
forhandlingssituationen blive håndteret
med den viden vi har på nuværende
tidspunkt.
Det har også været mit ønske, at der
skulle være et forhandlingsoplæg, hvor
der skulle kunne tages hensyn til IC4, og
det arbejder vi nu på. Det er klart, at
oplægget til forhandlinger skal være
robust i forhold til usikkerheden om IC4,
så risikoen for at skulle genforhandle
reduceres mest muligt.
Spm. 1 og 3:
Ændring af
holdning i forhold
til forhandlinger
Spm. 2 og 4: Er
ekspertvurdering
en af IC4
overflødig og
hvornår er den
færdig?
Ekspertvurderingen af IC4 er af stor
betydning for at få afklaret om - og i
givet fald i hvilket omfang - IC4 kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0011.png
Side 11 af 14
benyttes i fremtiden. DSB har i lang tid
fastholdt, at IC4 vil kunne løfte den
opgave, som det var indkøbt til. Men da
DSB i maj 2014 ændrede holdning i
forhold til, om IC4 kunne levere varen,
var det nødvendigt at tage bestik af den
nye situation.
Som tidligere nævnt forventes
ekspertvurderingen af IC4 at være
afsluttet ultimo 2014.
Jeg mener bestemt ikke
ekspertvurderingen er overflødig. Den
skal jo netop bruges til at be- eller
afkræfte, om den foreløbige viden, vi må
basere forhandlingerne på, holder stik.
Hvis det ikke er tilfældet, må en
forligskreds bag en kommende DSB-
kontrakt naturligvis mødes igen.
Jeg synes nu heller ikke der er grund til
at overdramatisere det forhold, at nogle
forhandlinger må basere sig på en
foreløbig viden. Når man for eksempel i
den grønne forligskreds igangsætter en
VVM-undersøgelse af et projekt med det
formål at gennemføre det, så baserer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0012.png
Side 12 af 14
man sig også på en foreløbig viden om
f.eks. anlægsomkostninger.
Når VVM-undersøgelsen så er færdig, får
forligskredsen be- eller afkræftet, om
formodningerne om
anlægsomkostningerne holdt stik.
Hvis det viser sig, at
anlægsomkostningerne blev højere end
forventet, drøftes det i god ro og orden i
forligskredsen.
Når det kan lade sig gøre på
anlægsområdet, er jeg sikker på, at en
tilsvarende model også kan lade sig gøre
i forhold til IC4 og DSB-kontrakten.
Samrådsspm. F, G
og H
Tema: Sammenhæng mellem
DSB´s materielplan og udbud.
Præmissen for spørgsmålene synes at
være, at hvis man bare finder en anden
operatør end DSB, så løser alle
problemer sig selv.
Til det vil jeg bare sige, at uanset om det
er den ene eller den anden operatør, der
kører med togene, bliver man nødt til at
afklare spørgsmålene om
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0013.png
Side 13 af 14
materielsituationen. IC4 – og
konsekvenserne for DSB´s økonomi –
forsvinder jo ikke af sig selv, bare fordi
der kommer en anden operatør.
Jeg vil gerne slå følgende fast: Der er
ikke truffet nogen endelig politisk
beslutning om udbud endnu. Der er
heller ikke truffet nogen endelig politisk
beslutning om indkøb af nyt togmateriel
endnu.
Men hvis vi på et tidspunkt ønsker at
købe nyt materiel, fremgår det af Lov om
DSB, at det kræver en politisk
godkendelse på baggrund af en ekstern
kvalitetssikring. Det synes jeg er meget
vigtigt, da det forhåbentlig kan medvirke
til at forhindre en ny IC4 skandale. Men
det kræver selvfølgelig forberedelse, og
det er DSB i gang med nu.
Samtidig er vi jo nødt til at forholde os
til, hvilken type materiel vi får brug for i
fremtiden – og det gælder jo hvad enten
det er DSB, der skal købe det, eller om
det eventuelt bliver anskaffet i
forbindelse med flere udbud. Jeg ser
uanset hvad DSB´s materielplan som et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412979_0014.png
Side 14 af 14
led i at opnå vigtig viden i forhold til
fremtidens behov for materiel.
Tak for ordet.