Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. februar 2015
2015-750
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 374:
Når antallet af Øresundstog på værksted konstant ligger på 11-14 togsæt adgan-
gen, hvilket er over det dobbelte af de tilladte 6 togsæt, kan ministeren da til-
slutte sig det synspunkt, at målet er for ambitiøst, set i forhold til Øresundtog-
enes mange fejl og dårlige driftsstabilitet, og at det derfor ikke tjener noget
formål, fortsat at lade DSB-Øresund betale en bod på ca. 6,5 mio. kr. i 2014, og
at ordningen derfor bør revideres, så den svarer til de reelle forhold?
Svar:
Som faktuel bemærkning til kommentaren om dårlig driftsstabilitet kan jeg
indledningsvist anføre, at det af DSB’s delårsrapport for 1.-3. kvartal 2014
fremgår, at Øresundstogsættene næst efter IC3-togsættene og ME-
lokomotiverne har det største antal kilometer mellem tekniske hændelser
blandt DSB’s togmateriel.
Jeg kan endvidere oplyse, at DSB Øresund, da de i sin tid bød ind på kontrak-
ten om Kystbanen, kendte det togmateriel, der ville blive benyttet på stræknin-
gen i kontraktperioden, og måtte påregne at blive fastholdt på det i tilbuddet
specificerede behov for en værkstedsreserve på maksimalt 6 Øresundstogsæt
gennem hele kontraktperioden.
Da togbetjeningen af Kystbanen blev sendt i udbud under den tidligere VK-
regering, blev kravene til antal Øresundstogsæt på værksted ikke harmoniseret
på tværs af Øresund. Det svenske kontraktkrav til antal Øresundstogsæt på
værksted adskiller sig dermed fra det danske kontraktkrav. Den svenske opera-
tør må holde maksimalt 8 % af Øresundstogsættene i den planlagte produktion
på værksted (svarende til 8-9 Øresundstogsæt), hvorimod DSB Øresund i med-
før af sit tilbud maksimalt må holde 6 Øresundstogsæt på værksted.
I forbindelse med udarbejdelse af den fælles køreplan og omløbsplan, der ligger
til grund for togbetjeningen af strækningen Helsingør – Landegrænsen og vide-
re ind i Sydsverige er der taget udgangspunkt i det svenske kontraktkrav. Dette