Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1512173_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. marts 2015
2015 – 1332
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 364:
I forlængelse af tidligere spørgsmål om samme emne – TRU alm. del, spm. 131-
137 – er da ministeren indstillet på at lægge en plan, således at de resterende
stationer med vanskelige adgangsforhold for kørestolsbrugere får ordnede for-
hold?
Svar:
Som jeg den 25. februar 2015 redegjorde for i Folketinget i forbindelse med mit
svar på §20 spørgsmål nr. S 748 og 749, er der ca. 300 passagervendte statio-
ner og standsningssteder på det statsejede jernbanenet, hvoraf der på de 250
ikke er etableret en elevator.
Jeg har bedt Banedanmark redegøre nærmere for forholdene på de pågældende
250 stationer.
Banedanmark oplyser, at det på ca. 200 af disse stationer og standsningssteder
er muligt krydse skinnerne i niveau. En kørestolsbruger vil med andre ord ved
egen hjælp kunne komme frem til rette perron på 250 af de 300 passagervend-
te stationer og standsningssteder på det statsejede jernbanenet i Danmark.
Af de resterende ca. 50 stationer og standsningssteder, er der 13 stationer, hvor
der kun er adgang via trappe fra tunnel eller gangbro. Det var disse stationer
jeg henviste til i mit svar på TRU alm. del nr. 135, idet det bemærkes, at Taulov
station ved en fejl ikke indgik i svaret, jf. også mit svar på TRU alm. del nr. 365.
Af disse 13 stationer er den ene den sjældent anvendte fjerntogsperron på Glos-
trup station. På tre andre af stationerne (Langå, Nørre Alslev og Skørping) er
der pt. konkrete planer for etablering af elevator.
De resterende knap 40 stationer og standsningssteder er kendetegnet ved at
have en perronovergang i niveau, men hvor der er et trin mellem overgang og
perron.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512173_0002.png
Som jeg også redegjorde for i Folketinget i forbindelse med mit svar på §20
spørgsmål nr. S 748 og 749, er der pt. godt 15 mio. kr. tilbage i uforbrugte mid-
ler til tilgængelighedsområdet. Det er desværre ikke mange penge i forhold til
de mange stationer, hvor tilgængeligheden for personer med nedsat mobilitet
ikke er optimal. Vi er derfor nødt til at prioritere.
Det er Danske Handicaporganisationer, DSB og Banedanmark, der ved, hvor
behovet for bedre handicaptilgængelighed er størst. Det er derfor disse tre par-
ter, der i fællesskab indstiller prioriteringen af midlerne.
Parterne har for nylig udarbejdet en prioriteringsliste på baggrund af en forud-
gående høring. Listen er sammensat ud fra nogle kriterier om bl.a. passageran-
tal på stationer og afstand til nærmeste station med bedre tilgængelighed. Li-
sten og de bagvedliggende prioriteringskriterier fremgår af mine svar på TRU
alm. del nr. 478-479.
Der vil nu blive regnet på de prioriterede tiltag, og derefter vil der blive lavet en
endelig indstilling fra de tre parter. Indstillingen vil så blive forelagt for de par-
tier, der oprindeligt har afsat pengene i henholdsvis trafikaftalen for 2007 og
Finansloven for 2013, til orientering. Derefter vil projekterne kunne igangsæt-
tes.
Jeg ser frem til at modtage indstillingen inden for den nærmeste fremtid.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg generelt finder det vigtigt at arbejde
for forbedringer af tilgængelighed i den kollektive trafik for personer med redu-
ceret mobilitet.
Jeg vil derfor være positiv over for at drøfte muligheden for prioritering af
yderligere midler til dette område.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke