Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. marts 2015
2015-1332
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 362:
Vil ministeren forklare, hvordan man kan lave en ny gangbro til Tinglev station
uden samtidig at sikre den fornødne adgang for eksempelvis på kørestolsbruge-
re, og finder ministeren det rimeligt, at der ikke er adgang til stationen for kø-
restolsbrugere?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser:
”Det igangværende projekt med fornyelse af perroner på Tinglev station omfat-
ter også etablering af en ny gangbro finansieret af DSB. Gangbroen skal erstatte
den nuværende gangtunnel, der ønskes nedlagt. Den nye gangbro etableres i
overensstemmelse med TSI om tilgængelighed for bevægelseshæmmede (TSI
PRM). Heri er det ikke et krav, at der skal etableres elevatorer ved ombygning
på eksisterende stationer, såfremt den pågældende station betjener mindre end
1.000 passagerer, og der er mindre end 50 km til nærmeste niveaufri adgang til
toget. I dette tilfælde er afstanden fra Tinglev til Vojens ca. 40 km. Gangbroen
indrettes, så det vil være muligt at tilføje elevatorer på et senere tidspunkt.
DSB har oplyst, at man agter at anlægge elevatorer når/hvis antallet af daglige
rejsende overstiger 1.000 i døgnet på Tinglev station, såfremt de ikke bliver
finansieret fra handicappuljen.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke