Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. november 2014
2014-4433
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 36:
Ministeren bedes oplyse om det er korrekt, at antallet af godstog, som vurderes
at skulle passere Ringsted-banen, nu vurderes at være fordoblet i forhold til det
oprindelige beslutningsgrundlag?
Svar:
Ifølge bemærkningerne til Lov om anlæg af en jernbanestrækning København-
Ringsted over Køge dimensioneres den nye bane København-Ringsted til 2
godstogskanaler pr. time i hver retning. Dette er fortsat gældende.
Jeg er ikke bekendt med prognoser eller lignende, der peger i retning af en for-
dobling af antallet af godstog på den nye bane.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke