Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1498718_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. februar 2015
2015-686
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 352:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor der i stigende grad indsættes ER4-tog
på Kystbanen i aftentimerne, og de problemer, som dette skaber for rejsende i
kørestole eller med barnevogne, der i så tilfælde må vente på efterfølgende tog
– især hvis/når disse også viser sig at være ER4-tog. Ministeren bedes videre
redegøre for, om der på Kystbanen køres med ER4-tog i tre eller flere på hin-
anden følgende afgange, samt i bekræftende fald årsagen hertil.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB Øresund, der har oplyst følgende:
”Indledningsvis skal DSB Øresund bemærke, at passagererne på DSB Øresunds
hjemmeside kan orientere sig om hvilke togafgange der opereres med Øre-
sundstogsæt med lavgulvsvogn.
DSB Øresund skal derudover bemærke, at det ikke – som spørgsmålet lægger
op til – er korrekt, at der i stigende grad indsættes ER4-tog på Kystbanen i af-
tentimerne.
Af DSB Øresunds materielanvendelsesplan (”omløbsplan”) for 2009 fra det
oprindelige tilbud, hvilken indgår som en del af den nuværende trafikkontrakt,
fremgår det, at fænomenet med at køre flere på hinanden følgende afgange
med ER4-tog på Kystbanen i bl.a. aftenstimerne, ikke er nyt. Dette har også
forekommet i de senere års materielanvendelsesplaner.
Det forudsættes videre i Transportudvalgets spørgsmål, at flere på hinanden
følgende afgange med ER4-tog skaber problemer for rejsende i kørestole eller
med barnevogne. DSB Øresund skal her påpege, at DSB trafikerer mange af de
danske banestrækninger med tog, der ikke har lavgulvsvogne. Her er det allige-
vel muligt for såvel personer i kørestol, som rejsende med barnevogn, at benyt-
te toget, selv om togmateriel, der mangler lavgulvsvogn, dog skaber større ud-
fordringer for denne type rejsende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498718_0002.png
På- og afstigning for rejsende i kørestol i togmateriel, der mangler lavgulvs-
vogn, kræver liftudstyr på perronen, hvilket ikke findes på de stationer, DSB
Øresund betjener langs Kystbanen. DSB Øresunds togpersonale har derfor ikke
mulighed for at yde assistance til passagerer i kørestole ved af- og påstigning i
ER4-togene.
DSB Øresund kan bekræfte, at der på Kystbanen køres med ER4-tog i tre eller
flere på hinanden følgende afgange. Årsagen til dette skyldes, at DSB Øresund
opererer under en kommercielt udbudt kontrakt. At køre flere på hinanden
følgende afgange med ER4-tog udgør en måde for DSB Øresund at omkost-
ningsoptimere driften ved at sikre en så effektiv materielanvendelse som mu-
ligt, hvormed omfanget af tomkørsel minimeres.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke