Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1502516_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. marts 2015
2015-699
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 344:
Kan ministeren oplyse, om der i forbindelse med udmøntningen af vækstpak-
kens delaftale 108 for Bornholm, som udmønter 40 mio. kr. henholdsvis 32
mio.kr. om året til nedsættelse af færgetaksterne på godstransporten til/fra
Bornholm, finder en ”overkompensation” sted set i forhold til princippet om
”trafikal ligestilling”, således at godstransporten på færgerne til/fra Bornholm i
realiteten bliver gratis, og der samtidig qua ”overkompensationen” ydes et eks-
traordinært tilskud til rederiet bag færgedriften? Jævnfør også side 8, 9 og 12 i
Inzights’ konsulentrapport, udarbejdet for Bornholms Regionskommune og
Trafikkontaktrådet.
Svar:
Indledningsvist må jeg bemærke, at den nævnte rapport er udarbejdet af kon-
sulentfirmaet Inzights for Bornholms Regionskommune og Kontaktrådet for
Trafikbetjeningen af Bornholm. Transportministeriet har ikke verificeret be-
regningerne i rapporten.
Udmøntningen af vækstpakkens delaftale 108 medfører en reduktion af gods-
færgetaksterne ekskl. vareafgifter på 80 pct. Færgetaksterne for godstranspor-
ten vil dermed blive lavere end det beløb på 1.530 kr., som Inzights forudsætter
skal være færgetaksten ved trafikal ligestilling på Bornholm. Der er imidlertid
ikke tale om, at godstransport på færgerne til/fra Bornholm bliver gratis.
Den kompensation, der betales til rederiet bag færgedriften svarer til den ind-
tægt, der bortfalder, når færgetaksten for gods reduceres med 80 pct. Der er
således ikke tale om en overkompensation af rederiet bag færgedriften, men for
så vidt om en overkompensation af godstransportkunderne i forhold til In-
zights´ beregning af trafikal ligestilling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502516_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke