Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. februar 2015
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr.338:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes de demografiske ændringer i sam-
mensætningen med flere og flere ældre påvirker kravene til udbygning af den
kollektive trafik.”
Svar:
Alt andet lige kan man formode at flere ældre borgere i samfundet vil øge un-
derlaget for den kollektive trafik, da mange ældre traditionelt benytter sig af
kollektiv trafik. Det stiller ikke nødvendigvis store ekstra krav til den kollektive
trafik, da pensionister ofte rejser uden for myldretiden, og derfor typisk benyt-
ter kollektiv trafik på tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet i denne.
På den anden side kan vi ikke nødvendigvis gå ud fra at fremtidens ældre også
har samme transportmønster, som vi kender i dag, eller for år tilbage. Flere og
flere bliver mere selvhjulpne og bevarer mulighederne for at køre på cykel eller
i egen bil. Det taler for at pensionisternes benyttelsesfrekvens, og afhængighed,
af den kollektive trafik bliver mindre.
Så sammenfattende har jeg ikke set opstillet nogen entydig konklusion om
sammenhængen mellem ændret alderssammensætning i samfundet og anven-
delsen af den kollektive trafik.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke