PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Dato

Sagsbehandler

Mail

Telefon

Dokument

Side

9. februar 2015

Jakob Fryd og Jens Foller

[email protected]/[email protected]

15/00993-1

1/7

Notat

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på

Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Vejdirektoratet har på baggrund af en henvendelse fra borgergruppen ”Nej til Trafik-

støj” gennemført en samfundsøkonomisk analyse af omkostninger og gevinster ved at

reducere hastigheden fra 110 km/t til 80 km/t i aften- og nattimerne på hverdage samt

hele døgnet i weekender.

Analysen omfatter en hastighedsnedsættelse i ovennævnte tidsrum på Køge Bugt Mo-

torvejen mellem Solrød Syd og Motorring 3 samt på Holbækmotorvejen fra motorve-

jens begyndelse ved Folehaven til Vallensbækudfletningen. Beregningerne er baseret

på nedsat hastighed i perioden kl. 18 til kl. 05 i hverdagene, bl.a. fordi dette passer

med de tidsperioder trafikmodellen er delt op i.

I analysen indgår trafikmodelberegninger af de trafikale konsekvenser af hastigheds-

nedsættelsen og de heraf afledte miljøeffekter, dvs. luftforurening, trafiksikkerhed og

støj. Trafikberegningerne er foretaget af rådgivningsfirmaet Tetraplan A/S. Trafikmo-

delberegninger er foretaget med trafikmodel for hovedstadsområdet (OTM), mens de

samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved at reducere hastigheden er be-

regnet i TeReSa, bl.a. på baggrund af de transportøkonomiske enhedspriser.

Herudover indgår pris for anlæg og drift af ITS-udstyr på strækningerne. Det anslås, at

ITS-udstyret har en levetid på omkring 10 år. Det er derfor valgt at beregne de samlede

samfundsøkonomiske omkostninger som nutidsværdi for en periode på 10 år. En evt.

trafikstigning i den periode er ikke inkluderet i beregningerne.

Generelt tager Vejdirektoratet et forbehold i forhold til, hvordan trafikanterne vil rea-

gere på nedsat hastighed på en flersporet motorvej i perioder med lav belastning. Det

skønnes, at det vil være nødvendigt med en form for fartovervågning, hvis det ønskede

resultat skal opnås. Eventuelle omkostninger i den forbindelse er ikke inkluderet i be-

regningerne. I trafikberegningerne er det antaget, at hastighedsgrænserne overholdes.

Niels Juels Gade 13

1022 København K

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet viser beregningerne, at en reduceret hastighed vil medføre en øget samfunds-

økonomisk omkostning på ca. 2.364 mio. kr. i nutidsværdi over en 10-års periode. De

positive effekter for støj, uheld og emissioner skal være ca. 10 gange større, før end

forslaget bliver samfundsøkonomisk rentabelt, primært pga. det tidstab trafikanterne

vil opleve.

De enkelte elementer vedrørende anlæg og drift, trafik, støj, luft og uheld er kort be-

skrevet i det følgende.

Anlæg og drift af ITS-udstyr

For at den skiltede hastighed skal kunne varieres, er der behov for ITS-udstyr (variable

tavler) langs strækningerne. Da der er tale om forholdsvis lange strækninger, vurderes

det generelt, at der skal være en tavle for hver 1.500 m., dog minimum umiddelbart

efter hver tilkørselsrampe.

De direkte offentlige udgifter til projektet udgøres af anlægs- og driftsomkostninger til

de variable tavler. Disse er anslået til (inkl. tillæg):

Anlægsomkostninger: 35 mio. kr. i faktorpriser

Driftsomkostninger: 4,5 mio. kr. om året i faktorpriser

Trafikale konsekvenser (trafikeffekter)

Der er foretaget trafikmodelberegninger for et scenarie i 2018, dvs. hvor udbygningen

af Køge Bugt Motorvejen til Køge er afsluttet. Trafikmodellen beregner konsekvenser-

ne for trafikanterne i form af rejsetid og kørselsomkostninger. Der er foretaget en be-

regning for en basissituation 2018 og et scenarie 2018 med hastighedsnedsættelse om

natten på hverdage.

Beregningerne viser, at der sker en forholdsvis stor forskydning af trafikken i aften- og

natperioden som følge af hastighedsnedsættelsen, idet en del af motorvejstrafikken vil

finde alternative ruter, hvilket kan ses af nedenstående figur 1. I forhold til trafikken

over hele døgnet er trafikændringerne dog forholdsvis beskedne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Hastighedsnedsættelse om natten. Trafikændringer i forhold til

basis 2018. Procentvis ændring i aften- og natperioden (kl. 18-05)

De samlede effekter for aftenen/natten på hverdage og hele dagen i weekenden samt

på helligdage er opgjort med udgangspunkt i de trafikmodelberegnede effekter om

aftenen/natten. I rejsetid giver dette ca. 1,45 flere køretøjstimer pr. år.

Over 10 år kan den forøgede rejsetid beregnes til en samfundsmæssig omkostning på

ca. 2.460 mio. kr.

Med hastighedsnedsættelsen bliver det mindre attraktivt at foretage en omvej for at

komme ud på motorvejen. Dette betyder, at trafikanterne med ændret rutevalg gene-

relt kører kortere end før, svarende til ca. 7,9 mio. km om året. Over 10 år giver det en

besparelse på ca. 161 mio. kr. i nutidsværdi.

Samlet set giver trafikanteffekterne således en øget omkostning på ca. 2.299 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støjmæssige konsekvenser

Støj fra veje skal beregnes som et årsgennemsnit med støjindikatoren L

den

. En ha-

stighedsreduktion fra 110 km/t til 80 km/t vurderes at medføre, at støjen fra motorve-

jen reduceres med ca. 3 dB i det tidsrum, hastigheden er nedsat. Som gennemsnit over

året vurderes en hastighedsnedsættelse fra 110 km/t til 80 km/t i perioden udenfor

hverdagsdagtimerne at medføre en støjreduktion på ca. 2 dB. Forslaget vil have en

positiv betydning for støjbelastede boliger langs de motorvejsstrækninger, som ha-

stighedsreduktionen vil gælde.

Nedenstående figur 2 viser ændringen i støjbelastningen på hverdage som følge af en

hastighedsnedsættelse i aften- og nattimerne. Her ses, at langs motorvejen, hvor ha-

stigheden nedsættes, vil støjen reduceres mellem 1,8 til 2,5 dB, mens støjen vil stige en

smule på de nærmeste parallelveje – særligt på dele af Gl. Køge Landevej beregnes en

stigning på op mod 1 dB som følge af øget trafik.

Figur 2: Ændring i støjbelastning, L

den

, for strækninger i influensnettet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud fra de beregnede ændringer i støjudsendelsen fra vejene i influensnettet er ændrin-

gen i støjbelastningstallet (SBT) opgjort. Beregningen af ændringerne i SBT er foreta-

get ved hjælp af Vejdirektoratets støjkortlægning langs statsvejene (2012).

SBT beregnes ved, at hver enkelt bolig i nærheden af vejen vægtes med en faktor (ge-

nefaktor), der afhænger af det beregnede støjniveau, sådan at stærkt støjbelastede bo-

liger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst sammentæller man alle

de vægtede boliger, og man får på den måde støjbelastningstallet for det pågældende

scenarie, som er udtryk for den samlede støjgene. SBT anvendes til at beregne de

sundheds- og genemæssige omkostninger ved vejstøj.

Hastighedsnedsættelsen er beregnet til at medføre et reduceret SBT på ca. 565 SBT per

år svarende til en samfundsmæssig gevinst på i alt 126 mio. kr. i nutidsværdi over 10

år.

Sikkerhed

Nedsat hastighed vil alt andet lige medføre færre uheld. Dog har det også betydning for

det samlede uheldstal, at trafik overflyttes fra motorvejsstrækninger, som har en lav

uheldsfrekvens, til de øvrige vejnet, hvor uheldsfrekvensen er højere.

På strækningerne med nedsat hastighed skønnes en besparelse på ca. 7,4 uheld og 3,5

personskader om året. På det øvrige vejnet, som i perioder får mere trafik, skønnes en

effekt på 0,4 personskadeuheld mere om året. Omsat til samfundsøkonomi bliver det

til en samlet besparelse på ca. 114 mio. kr. i nutidsværdi over 10 år.

Luftforurening

Hastighedens betydning for emissioner afhænger af, hvilken type emission der er tale

om. Nogle af emissionerne afhænger kun meget lidt af hastigheden, mens andre typisk

er lavest ved hastigheder omkring 70-80 km/t. Herudover har trafikarbejdet betyd-

ning for størrelsen af emissionerne. Emissionerne beregnes med udgangspunkt i

COPERT IV, som er EU´s officielle model for emissioner fra vejtrafikken.

Samlet vil der ifølge beregningerne ske et mindre fald i emissionerne, som følger:



CO:

CO2:

Nox:

SO2:

ca. 64 ton/år

ca. 9.000 ton/år

ca. 29 ton/år

ca. 0,4 ton/år

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



HC:

ca. 1 ton/år

Partikler: ca. 1 ton/år

Samlet beregnes en besparelse som følge af reducerede emissioner på ca. 32 mio. kr. i

nutidsværdi over 10 år.

Afledte effekter

Ved beregningerne de afledte effekter af en hastighedsnedsættelse indgår faktorerne

arbejdsudbudsforvridning, arbejdsudbudsgevinst samt afgifter og afgiftskorrektion.

Arbejdsudbudsforvridningen dækker over de offentlige omkostninger ved projektet,

som skal betales gennem skatter, hvilket medfører et lavere arbejdsudbud. Ved dette

forslag er de offentlige omkostninger relativt små, så posten vejer ikke så tungt som

ved normale anlægsprojekter.

Arbejdsudbudsgevinsten omfatter øgede rejseomkostninger (inkl. tid) til pendling og

erhvervskørsel, hvilket resulterer i et lavere arbejdsudbud. Den øgede rejsetid for

pendlere og erhvervslivet er den dominerende afledte effekt ved forslaget og påvirker

arbejdsudbuddet i negativ retning.

Afgifter og afgiftskorrektion omfatter primært indtægter fra brændstofafgifterne. Ved

forslaget køres der mindre, hvilket resulterer i færre brændstofafgifter til staten.

Konklusion

Tabel 1 viser konsekvenserne ved en hastighedsnedsættelse som diskonteret nutids-

værdi i 2015-markedspriser over 10 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Nettonutidsværdi i 2015 af hastighedsnedsættelse over 10 år

Poster

Anlæg

Drift

Trafikanteffekter (rejsetid og kørselsomk.)

Uheld

Støj

Mio. kr.

- 46

- 48

- 2.299

114

126

- 243

- 2.364

Luftforurening

Klima (CO2)

Afledte effekter

I alt, nettonutidsværdi

I alt giver de eksterne effekter (uheld, støj, luftforurening og klima) en gevinst på ca.

273 mio. kr. i nutidsværdi over 10 år som følge af reducerede uheld, mindre støj og

luftforurening. Det samlede samfundsøkonomiske resultat er en omkostning på ca.

2.364 mio. kroner i nutidsværdi over 10 år.

Det kan dermed konkluderes, at forslaget først bliver samfundsøkonomisk rentabelt,

hvis den positive effekt for støj, uheld og emissioner bliver ca. 10 gange større end be-

regnet.