Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1416204_0001.png
4. november 2014
J.nr. 14-4608651
Til Folketinget – Transportudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 22. oktober 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416204_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvordan Center for Grøn Transport vurderer, at en udfasning af
frikørselsordningen for taxier vil påvirke opnåelsen af den CO2-besparelse, som Trafik-
styrelsen har estimeret, jf. de nye energi- og miljøklassekrav til taxier.
Svar
Der er i juni 2014 indgået en bred politisk aftale om en vækstpakke. Som en del af aftalen
indgår en afgiftsharmonisering for taxier mv., der bl.a. omfatter en afskaffelse af frikør-
selsordningen for taxier og limousiner. Forslaget sorterer under skatteministerens områ-
de, hvorfor spørgsmålet besvares herfra.
Den estimerede besparelse ved de nye energi- og miljøklassekrav til taxier er beregnet
under forudsætninger om taxierhvervets valg af bilmodeller og de gennemsnitlige drifts-
perioder for taxier.
De foreslåede afgiftsændringer for taxier mv. trækker på den ene side i retning af anskaf-
felse af billigere biler. Billigere biler har generelt en kortere levetid og kan køre færre ki-
lometer over levetiden for den enkelte bil. På den anden side gør afgiftsændringerne det
mere attraktivt at beholde en dyrere bil i længere tid.
Det kan således ikke umiddelbart konkluderes, at forslaget vil medføre, at der generelt
vælges andre biltyper end i dag eller, at driftsperioderne for bilerne ændres i en bestemt
retning.
Samlet set forventes ingen nævneværdige effekter på CO
2
-udledningen som følge af af-
giftsharmoniseringen for taxier. Virkningen af de nye energi- og miljøklassekrav til taxier
forventes således ikke påvirket af forslaget om afgiftsharmonisering for taxier mv.
Side 2 af 2