Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1494421_0001.png
6. februar 2015
J.nr. 15-0260865
Til Folketinget – Transportudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 317 af 26. januar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494421_0002.png
Spørgsmål 317
Ministeren bedes oplyse, hvor meget Scandlines i Danmark i de seneste års regnskaber
har haft i henholdsvis årsresultat før skat og skat af resultat af årets resultat de pågælden-
de år. Ministeren bedes i den forbindelse kommentere, hvorvidt Scandlines’ skattebetalin-
ger, sat i forhold til årsresultaterne, forekommer ministeren meget høje eller meget lave?
Svar
Det fremgår af de åbne skattelister, som offentliggøres på SKATs hjemmeside, at Scand-
lines Danmark ApS i 2012 havde en skattepligtig indkomst på ca. 10,71 mio. kr. og betalte
en selskabsskat på ca. 2,7 mio. kr. Scandlines Danmark ApS blev sambeskattet med dat-
terselskaberne DRU ApS, Scandlines Catering ApS, Scandlines Gedser Havn ApS og
Scandlines Helsingør-Helsingborg ApS.
Koncernens resultat var ifølge det offentliggjorte årsregnskab for 2012 ca. 694,8 mio. kr.
før skat. Det fremgår endvidere af det offentliggjorte årsregnskab, at rederivirksomheden
er omfattet af tonnageskatteordningen.
I 2013 skete der en omstrukturering af koncernen, hvorefter Scandferries Holding ApS
blev moderselskab.
Af de åbne skattelister fremgår, at Scandferries Holding ApS i 2013 havde et skattemæs-
sigt underskud på 4.832.000 kr. og derfor ikke betalte selskabsskat. Scandferries Holding
ApS blev sambeskattet med datterselskaberne DRU ApS, Scandferries ApS, Scandferries
Chartering A/S, Scandlines ApS, Scandlines Danmark ApS, Scandlines Gedser Havn
ApS, Scandlines Gedser-Rostock ApS og Scandlines Helsingør-Helsingborg ApS.
Jeg kan ikke kommentere på, om skattebetalingen er høj eller lav.
Side 2 af 2