Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. februar 2015
2014-5543
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. januar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 289:
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Spillet om sandheden” vedrørende
overflytning af Kystdirektoratet fra Transportministeriet til Miljøministeriet,
bragt i Nordjyske Stiftstidende den 11. januar 2015.
Svar:
Det fremgår af avisartiklen, at avisens journalister har ønsket svar på, hvad der
var baggrunden for flytningen af Kystdirektoratet den 3. februar 2014.
Det er statsministerens prærogativ at fastlægge antallet af ministerier og deres
indbyrdes arbejdsfordeling, og ved kongelig resolution af 3. februar 2014 blev
der gennemført en række ændringer i ministersammensætning og ressortforde-
ling mellem ministerier, herunder flytningen af Kystdirektoratet fra Trans-
portministeriet til Miljøministeriet.
Som det ligeledes fremgår af artiklen, oplyste Transportministeriet den 10.
februar 2014 – dvs. en uge efter flytningen af Kystdirektoratet - Nordjyske
Stiftstidende følgende om baggrunden for flytningen:
"Flytningen skyldes, at Kystdirektoratets opgaver vedrørende kystbeskyttelse
og søterritorium i høj grad har sammenhæng med øvrige opgaver i Miljømi-
nisteriet. Det gælder f.eks. håndhævelse af miljøhensyn i forbindelse med an-
læg på søterritoriet, planlægning på søterritoriet og i kystzoner, klimatilpas-
ning, stormflodshåndtering og oversvømmelsesdirektivet.
Kystdirektoratets hidtidige opgaver vedrørende regulering af erhvervshav-
nene forbliver i Transportministeriet. Disse opgaver er tæt integreret med
Transportministeriet håndtering af erhvervs- og passagertransport."
Som det fremgår, var det ikke alle Kystdirektoratets opgaver der blev overført.
De opgaver, Kystdirektoratet havde vedrørende regulering af erhvervshavne, er
forblevet i Transportministeriet og varetages nu af Trafikstyrelsen sammen
med anden regulering af transporterhvervene.