Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1497994_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
18. februar 2015
Kontor:
Færdselskontoret
Sagsbeh: Marie Louise Skibsted
Als
Sagsnr.: 2015-0032/20-0015
Dok.:
1457863
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 286 (Alm. del), som Folketin-
gets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske Karsten Nonbo (V).
Mette Frederiksen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvem der har øverste kompetence til at beslutte en kørsel over en lukket Storebæltsbro, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 286 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Hvem
har øverste kompetence til at beslutte en kørsel over en
lukket Storebæltsbro, og hvordan vil en sådan beslutning skul-
le træffes? Vil der kunne gælde nødretsregler for en sådan be-
slutning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning indhentet en udtalelse fra Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi, som har oplyst, at Sydsjælland og Lolland-
Falsters Politi har kompetencen til at beslutte, om Storebælts-
broen skal lukkes for trafik, samt hvorvidt kørsel over en luk-
ket Storebæltsbro kan tillades. Såfremt der er tale om en akut
situation, vil en sådan beslutning som udgangspunkt i praksis
blive truffet af vagtchefen.
Rigspolitiet kan i øvrigt oplyse, at reglerne for nødret reguleres
af straffelovens § 14, hvori det er fastsat, at en handling, der el-
lers ville være strafbar, ikke straffes, når den var nødvendig til
afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovover-
trædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet
betydning. Der skal derfor altid foretages en konkret vurdering
i den
enkelte situation.”
2