Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. januar 2015
2015-168
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. januar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 267:
Hvad er ministerens holdning til, at de økonomiske beregninger vedr. Femern
Bælt forbindelsen er baseret på en forudsætning om, at der ikke ændres på tak-
sterne på Storebæltsforbindelsen udover den årlige pristalsregulering, og vil
ministeren redegøre for, hvorfor man ikke har valgt at medtage et scenarie for
Femern Bælt forbindelsens økonomi, hvor taksterne på Storebælt på et tids-
punkt nedsættes? Der henvises til rapporten "Finansiel analyse af Femern
Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg" fra november 2014.
Svar:
Femern A/S oplyser, at den opdaterede finansielle analyse af Femern Bælt-
projektet fra november 2014 er baseret på den opdaterede trafikprognose, som
er udført på grundlag af de takster, der var gældende på analysetidspunktet på de
forskellige forbindelser. Det gælder også taksterne på Storebæltsforbindelsen.
Der tages i beregningerne ikke stilling til eventuelle fremtidige ændringer i
overfartspriser og takster på de forskellige forbindelser mellem Skandinavien
og dermed heller ikke på Storebæltsforbindelsen. Hertil kommer, at det endnu
ikke er besluttet politisk, hvad der skal ske med Storebæltstaksterne, når Store-
bæltsforbindelsen er gældfri.
I den opdaterede finansielle analyse er der gennemført følsomhedsberegninger.
Her er det belyst, hvordan projektets økonomi påvirkes af forskellige ændringer
i de anvendte forudsætninger vedrørende de centrale parametre af betydning
for projektets økonomi. Det gælder blandt andet ændringer i de samlede trafik-
indtægter på vejforbindelsen over Femern Bælt.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke