Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1494989_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. februar 2015
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. januar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. Del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Nonbo (V).
Spørgsmål nr. 266.
Idet der henvises til ministerens svar på TRU alm – spm. 893 (folketingsåret
2013-14), anmodes ministeren om at redegøre for, hvad der efterfølgende er
sket med det lovforslag om kommunernes adgang til at tillade kørsel på kom-
munale veje med traktorer, motorredskaber og påhængsredskaber, hvis aksel-
tryk og totalvægt overstiger de nuværende grænser, som Trafikstyrelsen sendte
i høring den 8. juli 2014.
Svar:
I det forslag til ændring af færdselsloven, som blev sendt i høring i juli 2014,
var der indsat hjemmel til at transportministeren kunne fastsætte bestemmel-
ser om kommunernes adgang til at tillade kørsel på kommunale veje med trak-
torer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse, hvis akseltryk og total-
vægt overstiger de nuværende grænser.
I høringssvarene til lovforslaget anførte Kommunernes Landsforening (KL), at
de var imod den foreslåede løsning, fordi KL ikke finder det rimeligt, at det er
op til den enkelte kommune at vurdere og betale for udviklingen i erhvervet.
Desuden anførte KL. at mange kommuner er bundet i funktionskontrakter og
vil derfor ikke kunne give disse tilladelser uden betydelige merudgifter. Derfor
ville KL ikke bakke op om forslaget.
KL ønsker, at der i stedet bliver lavet generelle regler for kørsel med tunge kø-
retøjer på kommunevejene, og at kommunerne kompenseres for de udgifter,
det måtte medføre. Landbruget angav i deres høringssvar, at de fandt, at løs-
ningen var uacceptabel, fordi en kommunal tilladelse ville kunne variere, alt
efter den politiske sammensætning af kommunalbestyrelsen, hvilket ville med-
føre for stor usikkerhed for virksomhedernes investering i de dyre bæltedrevne
maskiner.
Da således både KL og Landbrugserhvervet var imod forslaget, valgte jeg at
trække bemyndigelsesbestemmelsen ud af lovforslaget. Som konsekvens af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494989_0002.png
dette blev forslaget om lempelse af reglerne for bæltekøretøjer på statsvejnettet
i dimensionsbekendtgørelsen ikke gennemført.
Med henblik på at sikre en løsning af problematikken med tunge landbrugskø-
retøjer, har jeg anmodet Vejdirektoratet om at undersøge, hvilken viden der
kan samles om landbrugskøretøjers slid på det kommunale vejnet. Vejdirekto-
ratet er i gang med en nærmere kortlægning af dette. Det er dog desværre et
område, som staten har begrænset data og viden omkring, eftersom de kom-
munale veje henhører under kommunernes ansvarsområde. Jeg henviser i øv-
rigt til min besvarelse af TRU alm. del spørgsmål 171.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke