Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6.februar 2015
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. januar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
nr. 264 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Nonbo (V).
Spørgsmål nr. 264:
Idet der henvises til ministerens svar på TRU alm. del – spm. 893 (folketings-
året 2013/14), anmodes ministeren om at fremlægge begrundelsen og doku-
mentationen fra Vejdirektoratet, som konkluderer, at ”der på statsvejnettet
generelt kan dispenseres fra de ordinære vægt- og akseltryksregler inden for
nogle bestemte grænser” og oplyse, om dette rent faktisk er sket.
Svar:
Jeg kan oplyse, at det er Trafikstyrelsen, der udsteder en eventuel dispensation
på baggrund af en faglig vurdering fra Vejdirektoratet. Som anført i min besva-
relse af TRU alm. del spm. 893 (2013-14) har Vejdirektoratet tidligere under-
søgt, hvilke muligheder der er for at imødekomme landbrugets ønsker om kør-
sel med tungere køretøjer. Vejdirektoratet har tidligere angivet, at der generelt
på statsvejnettet kan dispenseres fra ordinære vægt- og akseltryks regler. I for-
hold til dokumentation og begrundelse for dette, har jeg forelagt spørgsmålet
for Vejdirektoratet, som oplyser følgende:
”Ved behandling af dispensationsansøgninger for bæltekøretøjer vurderer Vej-
direktoratet generelt de pågældende køretøjer med hensyn til vejslid og brobe-
lastning. Vurderingen foretages med udgangspunkt i statsvejnettet, som almin-
deligvis er velfunderet og af bedre standard end eksempelvis svagere befæstede
kommuneveje.
Begrundelsen for at der generelt kan dispenseres fra de ordinære vægt- og ak-
seltryksregler på statsvejnettet var, at de gældende regler ikke var tidsvarende
og sammenlignelige med belastning fra lastbiler. Derfor udarbejdede Vejdirek-
toratet i samarbejde med rådgivere og Trafikstyrelsen i 2013 og igen i 2014 et
forslag til en ændring af dimensionsbekendtgørelsen, som indeholdt en række
lempelser for kørsel med bælter. Et kriterie var, at vejbelastningen ikke måtte
overstige 0,8 MPa, hvorfor ændringsforslagene blandt andet lød på at øge den
mulige totalvægt for bæltekøretøjer fra 16 til 32 ton og at øge det tilladte bælte-
tryk fra 4.ooo kg/m til 8.000/7.000/6.000 kg/m, hvorved den samlede vurde-