Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1524629_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. april 2015
2015-70
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. januar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Flemming Damgaard Larsen (V).
Spørgsmål nr. 252:
Vil ministeren oplyse hvad formålet er med de parkeringskontroller, der fore-
tages på DSB’s parkeringsanlæg?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som har oplyst følgende:
”For at sikre, at DSB’s parkeringspladser ved stationer forbeholdes bilister, der
benytter toget, har DSB i tilknytning til stationerne i nedenstående 16 byer (17
anlæg) (nr. 1-17 i Bilag 1) indført en ordning, hvor der er gratis parkering for
bilister. Der gælder samme regler i alle 16 byer.
Esbjerg
Hjørring
Glostrup
Holstebro
Herning
Kolding
Middelfart
Odense
Randers
Svendborg
Vejle – to anlæg
Holbæk
Kalundborg
Nykøbing F
Roskilde
Slagelse
For at kunne benytte DSB’s parkeringspladser i disse byer skal den enkelte bil-
list fremvise en gyldig rejsehjemmel i DSB’s betjente billetsalg eller Kort &
Godt (7/Eleven), hvor en parkeringstilladelse udleveres.
Alle typer rejsehjemmel er gyldige når der udleveres parkeringstilladelser. Der
udleveres parkeringstilladelser med en gyldighedsperiode fra en dag op til et år
afhængig af rejsehjemlens varighed. Hvis bilisten fremviser et rejsekort, kan
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvad formålet er med de parkeringskontroller, der foretages på DSB´s parkeringsanlæg, til transportministeren
1524629_0002.png
bilisten modtage en parkeringstilladelse, der gælder i op til en måned. Der fore-
tages i DSB’s betjente billetsalg eller Kort & Godt (7/Eleven) ikke kontrol af, om
bilisten har checket in på rejsekortet for at modtage en parkeringstilladelse.
Når DSB’s betjente billetsalg eller Kort & Godt (7/Eleven) har udstedt en par-
keringstilladelse er der ingen kontrol af hvorvidt kunden benytter toget i perio-
den.
I de 16 byer er det desuden muligt at udprinte en licens med en gyldighedsperi-
ode på tre dage i DSB’s billetautomater. Dette kræver ikke forevisning af gyldig
rejsehjemmel.
Den udleverede parkeringstilladelse skal placeres synligt i bilens forrude, så en
parkeringsvagt kan se, at den pågældende bil holder parkeret lovligt. Parke-
ringsreglerne fremgår ved opslag på skilte.
De parkeringskontroller, der foretages på anlæggene i de førnævnte 16 byer,
foretages med henblik på at sikre at stationernes parkeringspladser er priorite-
ret til togkunderne.
I de øvrige byer (nr. 18 - 34 i Bilag 1) gælder andre parkeringsregler, og formå-
let med de parkeringskontroller, der gennemføres disse steder, er ikke at sikre,
at parkeringspladserne forbeholdes bilister, der benytter toget. Derimod gen-
nemføres parkeringskontroller med henblik på en række andre forhold, som
beskrives i det følgende.
Arealer i forbindelse med DSB’s værksteds og administrationsbygninger i Kø-
benhavn og Taastrup (nr. 25 – 30 i Bilag 1), som ikke ligger i umiddelbar nær-
hed af stationer, og nogle mindre, stationsnære parkeringsarealer i Helsingør,
Næstved, Fredericia og Aarhus (nr. 31 - 34 i Bilag 1), som ligger stationsnært, er
forbeholdt parkering for de af DSB’s medarbejdere, der har fået udleveret med-
arbejderparkeringstilladelser. På disse arealer gennemføres parkeringskontrol
med henblik på at sikre, at arealerne alene benyttes af DSB’s medarbejdere. I
København og Taastrup kan der desuden udleveres gæsteparkeringskort til
parkeringsarealer med en dags varighed for gæster med ærinde hos DSB.
Arealet ved Bernstorffsgade (nr. 23 i Bilag 1) er forbeholdt parkering af DSB-
tjenestebiler, og parkeringskontrol gennemføres her med henblik på at sikre, at
andre ikke parkerer der.
På korttidsparkeringspladsen foran Københavns Hovedbanegård (nr. 24 i Bilag
1) er det muligt at parkere gratis i 30 minutter, og der gennemføres parkerings-
kontrol med henblik på at sikre, at dette overholdes.
To ikke-stationsnære arealer i Sønderborg (nr. 20 og 21 i Bilag 1), der forsøges
solgt i markedet, og de stationsnære arealer ved stationerne på Nørrebro, i
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvad formålet er med de parkeringskontroller, der foretages på DSB´s parkeringsanlæg, til transportministeren
1524629_0003.png
Svendborg, i Silkeborg og ved Aarhus H (nr. 18, 19, 22 og 34 i Bilag 1), udnyttes
kommercielt til parkering, hvilket betyder, at enhver kan købe parkeringsbillet i
automater på arealerne. Parkeringskontrol på disse arealer sker med henblik
på at sikre, at parkering sker i overensstemmelse med den købte parkeringsbil-
let.
På trods af er der findes kontrolordninger på visse arealer i Svendborg, Søn-
derborg, Næstved og Fredericia jf. ovenstående, findes der i disse byer ligeledes
betalingsfri langtidsparkering ved stationen.
Det kan desuden oplyses, at syd for Næstved station findes et areal med fem
parkeringspladser, som er tilknyttet et lejemål på stationen. Dette område kon-
trolleres for lejer af Q-park uden at DSB er involveret.
I Aarhus (nr. 34 i Bilag 1) eksisterer i øvrigt en lokal ordning, hvor kunder, som
investerer i et DSB årskort i billetsalget i Aarhus, har mulighed for at få udstedt
en parkeringstilladelse med et års gyldighed til arealet”.
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke