Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. januar 2015
2014-5430
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. december 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 210:
Ministeren bedes redegøre for, om samtlige eksisterende underleverandører,
for så vidt angår etablering af Metro Cityringen, overholder alle regler, herun-
der om indkvartering medarbejdere.
Svar:
Jeg har anmodet Metroselskabet om et bidrag til besvarelsen og Metroselska-
bet har oplyst følgende:
”Metroselskabet kan oplyse, at det af kontrakten mellem Metroselskabet og
Copenhagen Metro Team (CMT) fremgår, at dansk lovgivning skal overholdes.
Eventuelle brud på reglerne håndteres af de relevante myndigheder.
I relation til indkvartering, som fremhæves specifikt i spørgsmålet, kan det
tilføjes, at Metroselskabet i efteråret gennemførte en undersøgelse heraf. De af
Copenhagen Metro Teams underentreprenører, der oplyste, at de sørgede for
indkvartering af deres arbejder, indgik i undersøgelsen.
Resultatet af undersøgelsen er sendt til transportudvalget (TRU alm.del bilag
411). Metroselskabet kan oplyse, at selskabet som opfølgning efterfølgende har
været i kontakt med flere kommunale myndigheder, der har myndighedsopga-
ven i forhold til indkvartering. Metroselskabet er pt. ikke bekendt med, at dette
har ført til nye pålæg fra kommunale myndigheder om manglende korrekt ind-
kvartering.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke