Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. januar 2015
2014-5387
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. december 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 204:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt og i hvilket omfang opgraderingen af
en række regionalbaner, som aftalt i Togfonden.dk, vil føre til, at de pågælden-
de strækninger lukkes helt eller delvist, mens opgraderingen pågår?
Svar:
Banedanmark oplyser, ”at projektet vedrørende opgraderinger af en række
regionale banestrækninger er endnu ikke så fremskredet, at det fysiske omfang
af anlægsarbejderne er fastlagt, hvorfor omfanget af sporspærringer heller ikke
kan fastlægges på nuværende tidspunkt.
Anlægsarbejderne for hastighedsopgraderingerne vil som forudsat blive koor-
dineret med øvrige arbejder på banen som eksempelvis sporfornyelser og elek-
trificering, således at trafikken på banerne generes mindst muligt. Dette er en
generel forudsætning i alle Banedanmarks projekter.
Langt de fleste af de regionale strækninger er enkeltsporede, hvorfor det i peri-
oder vil være nødvendigt at lukke strækningen helt eller delvis når der skal ar-
bejdes på banen, men da alle arbejder på strækningerne som oplyst samles,
forventes kun begrænsede ekstra spærringer som følge af den regionale ha-
stighedsopgradering”.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke