Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. januar 2015
2014 – 5368
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. december 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 201:
I forlængelse af samrådet om støj ved Kolding den 10. december 2014 bedes
ministeren uddybe, hvorfor det efter ministerens udsagn ikke er muligt på nu-
værende tidspunkt at placere en støjskærm, så man tager højde for en evt.
fremtidig udvidelse af vejen.
Svar:
Forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 (S,
RV, V, DF, SF, LA og K) besluttede at fastlægge linjeføringen for udbygningen
af motorvejen ved Kolding med to spor i Aftale om en ny Storstrømsbro, Hol-
stebromotorvejen mv. af 21. marts 2013.
Projektet vurderes at koste ca. 0,9 mia. kr. (2014-priser), men der er endnu
ikke afsat bevilling. Efter afsættelse af bevilling vil der blive igangsat en mere
detaljeret projektering af vejanlægget, hvor der erfaringsmæssigt vil ske juste-
ringer af vejanlægget i forhold til skitseprojektet beskrevet i VVM-redegørelsen
fra 2011, bl.a. fordi projektet i denne fase yderligere optimeres både teknisk og
økonomisk.
For at kunne opnå den mest effektive støjreduktion skal støjskærme placeres så
tæt på støjkilden som muligt. Idet den konkrete udformning af vejprojektet
endnu ikke er kendt, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastlægge
den præcise og optimale placering af støjskærmen.
I forlængelse heraf bemærkes det, at dele af motorvejsstrækningen forløber på
stejle skråningsanlæg ved henholdsvis Troldhedestien og Lykkevænget, hvor