Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. november 2014
2014-4315
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Flemming Damgaard Larsen (V).
Spørgsmål nr. 20:
Ministeren bedes oversende en oversigt over samtlige transithindringer gen-
nem Sverige, for personer der skal rejse mellem Bornholm og det øvrige Dan-
mark.
Svar:
Langt de fleste rejsende mellem Bornholm og det øvrige Danmark benytter
hurtigfærgerne mellem Rønne og Ystad i Sverige.
Færgeruten mellem Rønne og Ystad benyttes af ca. 1,3 mio. passagerer om året,
hvorimod ruten mellem Rønne og Køge benyttes af knap 60.000 passagerer
årligt.
Rejsen til og fra Bornholm via Sverige indebærer, at de rejsende skal overholde
svenske regler, fx ved medtagelse af hunde, katte og medicin med euforiserende
stoffer. Disse kan i nogle tilfælde opleves som transit- eller grænsehindringer.
Regeringen arbejder for at fjerne grænsehindringer (transithindringer), som
vanskeliggør rejsen mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige. Der
er løbende dialog mellem ministeren for Nordisk Samarbejde og Bornholms
Regionskommunes borgmester herom. Der er bl.a. udarbejdet en ”Bornhol-
merguide”, som er tilgængelig på
www.oresunddirekt.dk,
og som indeholder
mange praktiske og relevante oplysninger for de rejsende. Oplysningerne leve-
res af forskellige offentlige og private organisationer. Hjemmesiden er finansie-
ret af offentlige myndigheder, bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet, Skat og Re-
gion Skåne.
Ministeren for Nordisk Samarbejde har til Folketinget afgivet en redegørelse
om problemstillingen, jf. redegørelse af 11. april 2012,
Om fjernelse af grænse-
hindringer mellem de nordiske lande
(Redegørelse nr. R 10 i Folketingstidende
G, 2011-12).