Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1493690_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. februar 2015
2014-5021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. november 2014 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr.146:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2014 fra Hans
Olsen m.fl. vedrørende antallet af togafgange fra stationerne i Hvalsø og Lejre,
jf. TRU alm. del - bilag 68.
Svar:
Den nu afsluttede udvidelse og modernisering af infrastrukturen på Nordvest-
banen giver muligheder for at forbedre trafikbetjeningen mellem Roskilde og
Kalundborg. Først og fremmest opnås en mere præcis drift, da trafikafviklingen
på en dobbeltsporet bane ikke er nær så sårbar som på en enkeltsporet. Togene
vil kunne køre hurtigere, og der bliver mulighed for at indsætte flere togafgan-
ge, og dermed for at øge antallet af siddepladser i myldretiden, hvor der er brug
for det.
DSB har med den nye køreplan, der er trådt i kraft den 14. december indsat én
ny afgang pr time og retning fra København H, som stopper i Høje Taastrup,
Roskilde og Holbæk og herefter ved alle stationer videre til Kalundborg. Der-
udover er der justeret på minuttallene for de hidtidige tog på banen. Det hører
så med, at DSB har indstillet enkelte tidlige og sene afgange. Den ekstra afgang
i timen giver markant hurtigere rejsetider mellem København/Roskilde på den
ene side, og Holbæk samt stationer vest herfor den anden side.
Når driften på banen udvides med et tog pr time og retning virker det af DSB
valgte køreplansprincip mellem Roskilde og Kalundborg samfundsøkonomisk
fornuftig. Der opnås med modellen en samlet nettotidsbesparelse ved at lade
det nye tog være gennemkørende mellem Roskilde og Holbæk i forhold til at
lade det stoppe ved alle mellemstationerne. Besparelsens størrelse kan anslås
til at være op mod 175-180.000 timer om året svarende til forskellen mellem
den gevinst, som de rejsende over de lange afstande på banen opnår, i forhold
til den gevinst, som passagererne på mellemstationerne kunne have opnået ved
et ekstra stop i timen ved disse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1493690_0002.png
Med den nye køreplan udvides antallet af siddepladser på strækningen som
følge af udvidelsen med 1 tog pr time og retning, og det kommer også mellem-
stationerne til gode. Hvis passagererne over de lange strækningerne fortrinsvis
vælger de hurtige tog, vil disse ikke længere beslaglægge pladser i de tog, som
betjener mellemstationerne.
Køreplanen for 2015 er nu trådt i kraft og ligger fast. De fremtidige køreplaner
ligger til gengæld ikke fast. Det vil i alle tilfælde være naturligt at følge udvik-
lingen og se på erfaringerne og passagerernes tilfredshed med K15.
For 2016 og frem må der også tages forbehold for at der ikke er aftalt en endelig
kontrakt for DSB, og at det præcise indhold af en fremtidig kontrakt, herunder
trafikomfanget og krav til betjening af de enkelte stationer, i sidste ende må
bero på en politisk stillingtagen.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke