Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1436409_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. december 2014
2014-5018
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. november 2014 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Nonbo (V).
Spørgsmål nr. 143:
Vil Transportministeren udskille og fremrykke såvel VVM-undersøgelse som
etablering af de manglende tilslutningsramper ved afkørsel 36 (Ulse), idet disse
er en meget lille og særlig separat beliggende del af den store VVM-
undersøgelse og anlægsarbejdet på motorvejen mellem Rønnede og Næstved?
På den måde kan tilslutningsramperne være færdigbyggede, inden det store
arbejde påbegyndes med den store udfletning mellem Sydmotorvejen og Næst-
ved-Rønnede-motorvejen, og dermed vil afkørsel 36 være et godt alternativ for
trafikafviklingen, mens udfletningen bygges.
Svar:
Kommissoriet for en VVM-undersøgelse på udbygning af rute 54, Næstved-
Rønnede, er godkendt, og undersøgelsen er sat i gang. I kommissoriet indgår
en undersøgelse af etablering af nordvendte ramper ved tilslutningsanlæg nr.
36 (Ulse) til Sydmotorvejen, herunder også en vurdering af den kommende
trafik på ramperne set i forhold til en senere udbygning af rute 54 og tilslutnin-
gen hertil ved Rønnede (tilslutningsanlæg nr. 37).
Inden VVM-undersøgelsen af udbygningen af Rute 54 mellem Næstved og
Rønnede er gennemført, er udformningen af motorvejskrydset ved Sydmotor-
vejen ikke fastlagt, og trafikforholdene er dermed ikke afklarede.
Når VVM-undersøgelsen er færdig, og det konkrete projekt er besluttet, er der
mulighed for, at forligskredsen kan vælge at igangsætte og færdiggøre ramper-
ne efter en selvstændig tidsplan.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke