Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. januar 2015
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. november 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 134 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 134:
Er det korrekt, at når der skal elektrificeres langs skinnenettet ved Børkop, skal
den eksisterende gangbro hæves med 0,5 meter, og betyder det, at der skal
bygges en helt ny gangbro? Hvis det er tilfældet, bedes ministeren redegøre for,
hvornår dette i givet fald planlægges, ligesom ministeren bedes redegøre for,
om han i forbindelse med dette vil lave en totalløsning, hvor der også sikres
elevatorer eller gangtunnel, således at handicappede mv. får passagemulighed
til det andet spor.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser, at:
”På strækningen, hvor Børkop station ligger, er der planlagt to større projekter:
Elektrificering og hastighedsopgradering til Timemodellen. Det er endnu ikke
afklaret, i hvilket omfang et eller begge projekter vil medføre indgreb i det eksi-
sterende anlæg på stationen, herunder gangbroen.
Når Banedanmark udfører mindre indgreb i infrastrukturen, er Banedanmark
kun forpligtet til at genetablere anlægget 1:1, det vil sige etablering af et tilsva-
rende anlæg. Tiltag ud over dette er som udgangspunkt ikke en del af projek-
ternes økonomi.
Banedanmark vil dog altid gå i tæt dialog med de berørte kommuner, hvor
kommunens ønsker og muligheder for evt. projektsamarbejde vil blive afklaret.
I tilfældet med Børkop station forventer Banedanmark at etablere en tilsvaren-
de gangforbindelse samt anlægge nyt, tilknyttet elevatoranlæg, dog kun såfremt
et eller begge projekter medfører indgreb i gangbroen.”
Med
venlig
hilsen