Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1430953_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. december 2014
2014-4995
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. november 2014 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 130:
Ministeren bedes redegøre for arbejdet i den dansk-tyske transportkommissi-
on, herunder hvilke resultater og beslutninger kommissionens arbejde har ført
til.
Svar:
Dansk-tysk transportkommission blev nedsat i 2011 med det formål at skabe et
tættere samarbejde mellem Danmark og Tyskland for planlægning og bedre
koordinering af infrastrukturinvesteringer med fokus på transportplanlægnin-
gen via Jyllandskorridoren. Det er desuden kommissionens formål at analysere
aktiviteter i grænseområdet og udarbejde forslag til forbedringer af infrastruk-
turen.
I december 2012 udkom en interimsrapport fra kommissionen med en beskri-
velse af den eksisterende infrastruktur samt udviklingen inden for forskellige
transportformer siden 2000. I rapporten beskrives endvidere konkrete planer
om yderligere udvikling af infrastrukturen i grænseområdet mellem Danmark
og Tyskland med fokus på Jyllandskorridoren.
Næste møde i dansk-tysk transportkommission vil finde sted den 12. januar
2015. På dette møde vil kommissionen bl.a. drøfte et udkast til en ny rapport.
Indholdet af denne rapport vil, foruden en opdatering af interim rapporten fra
2012, indeholde en række forslag fra kommissionen til infrastrukturforbedrin-
ger i grænseområdet.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke