Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. december 2014
2014-4957
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. november 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 124:
Ministeren bedes redegøre for, hvad status er på forslaget om at lade flyadvar-
selsbelysningen på testcenter Østerild være radarstyret, således at belysningen
alene er tændt, når der er fly i nærheden?
Svar:
Trafikstyrelsen oplyser følgende:
”Den 26. august 2014 blev der afholdt et møde mellem Trafikstyrelsen, DTU
Wind og Terma A/S, hvor de to sidstnævnte fortalte, at de er interesserede i at
iværksætte et forsøg med radarbaseret lysafmærkning af vindmøllerne i Det
Nationale Testcenter For Vindmøller i Østerild.
Trafikstyrelsen ser positivt på forsøget, hvis formål vurderes at være i forlæn-
gelse af budskabet i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om luft-
fartsafmærkning af vindmøller, der blev udgivet i 2012. Et af rapportens ho-
vedbudskaber er, at brugen af lys til afmærkning af vindmøller skal reduceres,
hvis en reduktion kan gennemføres uden at kompromittere luftfartssikkerhe-
den.
På mødet den 26. august 2014 opfordrede Trafikstyrelsen DTU Wind til, som
ejer af vindmøllerne, at fremsende en ansøgning om at igangsætte forsøget
samt en risikovurdering, der afdækker forsøgets eventuelle påvirkning af flyve-
sikkerheden, samt passende kompenserende foranstaltninger, hvis flyvesikker-
heden påvirkes negativt.
Trafikstyrelsen har d.d. ikke modtaget en ansøgning.”