Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. december 2014
2014-447
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. november 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 123:
Ministeren bedes oplyse, hvilke planer man aktuelt har for den vestfynske sta-
tion Kauslunde, og hvilke planer ministeren har for stationen de kommende år,
særligt i relation til det nye vestfynske jernbanespor.
Svar:
Banen på Vestfyn er som følge af lokalbetjeningen og de mange stationer alle-
rede i dag belastet ud over det maksimum, som Den Internationale Jernbane-
union (UIC) anbefaler, jf. Banedanmarks netredegørelse for 2014. For at kunne
håndtere det fremtidige behov i fjerntrafikken vil det derfor med uændret in-
frastruktur være nødvendigt at indskrænke lokaltrafikken ved en nedlæggelse
af et antal stationer, herunder Kauslunde, jf. rapporten "Analyse af fremtidige
modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn", marts 2014.
Regeringen ønsker imidlertid sammen med partierne bag aftalen om Togfon-
den at udbygge infrastrukturen på Vestfyn, så der kommer to nye spor mellem
Odense og Middelfart. Der vil herefter ikke være noget kapacitetsmæssigt be-
hov for at nedlægge de små stationer på Vestfyn.
Jeg har bemærket, at spørgerens partifælle Lars Christian Lilleholt på VVM-
borgermødet om projektet for en ny bane over Vestfyn den 24. november 2014
tilkendegav, at han var modstander af projektet. Jeg skal ikke kunne sige, om
dette er udtryk for Venstres holdning, men det er klart, at en sådan holdning i
givet fald vil have negative konsekvenser for muligheden for at kunne oprethol-
de trafikken på Kauslunde og de andre små stationer på Vestfyn.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke