SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/5-15 om bivirkninger ved HPV-vaccine, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sagsbeh.:

Sags nr.:

Dok. Nr.:

Dato:

Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

DEPCRV

1502244

1696800

28. april 2015

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Tale til brug for besvarelse af SUU alm. del spm. AM ved åbent

samråd i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget torsdag den 5.

maj 2015, kl. 15.00 – 16.30 . Varighed ca. 30 min.

[Samrådsspørgsmål

AM lyder således:

”Vil ministeren overfor Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

redegøre for, hvad man agter at tilbyde alle de piger/kvinder

som har mulige bivirkninger af HPV vaccinen, herunder især:

– hvilke behandlingsmuligheder i ind- og udland man vil tilbyde?

– om man vil yde økonomisk støtte til behandling i udlandet

og/eller til alternativ behandling i Danmark?

– om Sundhedsstyrelsen på eget initiativ vil foretage yderligere

undersøgelser af mulige bivirkninger ved HPV vaccinen i de

tilfælde, hvor det ”ikke er muligt at vurdere kausaliteten med de

foreliggende oplysninger”, jf. Sundhedsstyrelsens kvartalsvise

udgivelse: ”Nyt om bivirkninger”?]

---oOo---

[Indledning]

I tiden omkring TV-dokumentaren ”De vaccinerede piger” har

jeg modtaget en række henvendelser fra unge piger og kvinder

eller fra deres pårørende.

Fælles for dem er, at de mistænker HPV-vaccinen Gardasil for at

have gjort dem syge. Et andet fællestræk er også, at rigtig

mange af dem medsender lister over deres symptomer.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 5/5-15 om bivirkninger ved HPV-vaccine, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

Der er mange beskrivelser af de gener, smerter og forhindringer

i at leve det almindelige aktive liv, som pigerne oplever – og som

vi normalt ikke forbinder med unge mennesker. Hovedpine,

svimmelhed, besvimelser, smerter, føleforstyrrelser, lammelser.

Mange af listerne fylder flere sider.

Jeg er selv far til to piger. Begge har de fået vaccinen. Jeg kan

sagtens sætte mig ind i hvordan det må være at opleve de

bivirkninger som pigerne beskriver. Jeg kan sagtens sætte mig

ind i deres situation. Men bestemt også forældrenes og

familiens situation. At skulle investere så meget tid og energi i at

finde ud af, hvad der er galt, og hvordan man kommer videre,

hvordan man kommer tilbage til en fornuftig tilværelse med

overskud til de håb og drømme for fremtiden som bør være alle

børn og unges ret.

Når jeg er glad for at mine piger har sagt ja til vaccinen - og jeg

selv har opfordret dem til at få den - så er det fordi at

muligheden for at sikre sig mod livmoderhalskræft vejer tungere

- meget tungere - end risikoen for de bivirkninger, der er

forbundet med vaccinen.

Det ændrer ikke på, at brevene jeg har fået fra pigerne og deres

forældre gør et stort indtryk. Og de giver mig anledning til tre

typer overvejelser:

Først og fremmest, at uanset, hvad tilstanden skyldes, skal og

må disse patienter have hjælp.

Dernæst: Hvor er det her komplekst. Hvor er det dog en

vanskelig udrednings- og behandlingsopgave, vi sætter vores

læger og sygehuse på. Men lige netop fordi det er svært, må vi

anstrenge os særligt meget.

Side 3

Og sidst, men ikke mindst: Vi må til bunds i det her. Vi må i

samarbejde med lægemiddelmyndighederne i resten af verden

finde årsagen til, at ellers raske og velfungerende mennesker

pludselig må kaste håndklædet i ringen. Vi har et stort ansvar,

når mistanken er rettet mod en vaccine, som vi som

sundhedsmyndigheder anbefaler at få.

Jeg er derfor glad for, at dette samråd giver mig lejlighed til at

præsentere både kommende initiativer og det store arbejde,

som allerede gøres i dag for såvel at finde årsagen til de berørte

patienters symptomer som en virksom behandling.

[Rammer]

Først finder jeg det dog vigtigt at sætte HPV-vaccinen ind i den

nødvendige kontekst. For der er meget på spil, når vi taler om

vacciner og bivirkninger.

Vi skal balancere hensynene her nøje: På den ene sider ønsker vi

vacciner, der kan beskytte mod frygtelige og ofte dødelige eller

invaliderende sygdomme. Men på den anden side risikerer vi, at

enkelte patienter oplever en bivirkning. Det hænger uløseligt

sammen. For når et lægemiddel har en virkning, er det desværre

naturligt og forventeligt, at der for nogle få også vil være en

bivirkning.

Derfor vil jeg gerne sætte nogle tal på denne sag for at give et

billede af proportionerne og de vægtige hensyn, der må afvejes

for og imod vaccinen.

HPV-virus kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

Livmoderhalskræft er en meget alvorlig sygdom. I Danmark må

mere end 8.000 kvinder leve med diagnosen. Årligt bliver mere

Side 4

end 6.000 kvinder opereret for forstadier til livmoderhalskræft,

mens ca. 370 nye kvinder hvert år får besked om, at de har

sygdommen. Halvdelen af kvinderne er under 45 år. Hvert år dør

ca. 100 kvinder i Danmark af livmoderhalskræft.

Vaccinen Gardasil, som vi anvender i det danske

børnevaccinationsprogram, forebygger effektivt to typer af HPV-

virus, der kan forårsage livmoderhalskræft. Vi står derfor i dag i

den unikke situation, at hvis tilstrækkeligt mange piger

vaccineres mod HPV-virus, og tilstrækkelig mange kvinder følger

screeningsprogrammet for livmoderhalskræft, ja så kan vi

faktiske forvente med tiden at forhindre de fleste tilfælde af

livmoderhalskræft.

Allerede nu kan vi se effekten af vaccination i Danmark.

Forekomsten af celleforandringer i livmoderhalsen er faldet

efter vi indførte vaccinen i børnevaccinationsprogrammet i

2009.

Gardasil er af Europa-Kommissionen godkendt ved en såkaldt

fællesskabsmarkedsføringstilladelse. Det betyder, at det ikke er

Sundhedsstyrelsen, men den europæiske bivirkningskomité, der

efter EU-lovgivningen har ansvar for på europæisk plan løbende

at vurdere, om der er nye eller ændrede risici ved vaccinen,

herunder nye bivirkninger.

Sundhedsstyrelsen bidrager dog til vurderingen af sikkerheden

ved vaccinen ved at indberette alle alvorlige, danske bivirkninger

til den europæiske bivirkningskomité.

Gardasil er også godkendt af myndigheder i en række andre

lande, herunder af Food and Drug Administration i USA.

Vaccinen anbefales herudover af

Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Side 5

I starten af december 2014 afsluttede den europæiske

bivirkningskomité sin årlige gennemgang af sikkerheden ved

HPV-vaccinen. Her blev alle nye og eksisterende informationer

om vaccinen gennemgået.

Konklusionen var, at forholdet mellem fordele og risici ved

vaccinen fortsat viser, at der er positiv effekt ved at anvende

vaccinen. Det betyder, at fordelene ved HPV-vaccinen fortsat

opvejer de ulemper, der kan være forbundet med den, herunder

risikoen for bivirkninger.

På verdensplan er der solgt mere end 160 mio. doser HPV-

vaccine, og flere end 55 mio. mennesker er vaccineret mod HPV.

I Danmark har vi vaccineret mere end 480.000 piger og kvinder.

Der er solgt ca. 1,6 mio. doser af vaccinen. Frem til efteråret

2014 var der indberettet knap 1200 bivirkninger til

Sundhedsstyrelsen. Heraf var ca. tre fjerdele ikke alvorlige. Det

betyder, at ca. én person ud af 1600 vaccinerede oplever en

alvorlig bivirkning.

Ud fra en vurdering af bivirkningernes alvorlighed og frekvens er

det derfor generelt også Sundhedsstyrelsens vurdering, at

vaccinens fordele opvejer ulemperne.

Alligevel har vi i Danmark set en særlig problemstilling om

indberetninger af formodede bivirkninger ved Gardasil i form af

Postural Orthostatic Tachycardi Syndrome (POTS) og POTS-

lignende symptomer.

Som nogle her i dag desværre kun alt for godt ved, er POTS

kendetegnet ved, at hjertefrekvensen stiger voldsomt, når man

rejser sig fra liggende til stående stilling, og at blodtrykket er

Side 6

ustabilt. Det giver typisk symptomer som svimmelhed, udtalt

træthed og besvimelser.

I efteråret 2014 var der registreret 33 tilfælde af POTS som

mulig bivirkning til HPV-vaccination i Danmark ud af 66 i hele

verden. Det giver os desværre en uforklarlig førsteplads i verden

inden for POTS.

Danmark havde ifølge Sundhedsstyrelsen pr. 23. april 2015 i alt

44 indberetninger af POTS som formodet bivirkning ved HPV-

vaccinen. Hvorfor indberetningen af POTS som mulig bivirkning

til HPV-vaccination geografisk set falder så skævt, ved vi fortsat

ikke.

For at udbrede den viden, som vi trods alt har om HPV-vaccinen,

afsatte partierne bag satspuljen for 2014-17 0,2 mio. kr. til en

styrket informationsindsats til patienter, pårørende og

sundhedspersoner vedrørende HPV-vaccination.

Som jeg orienterede udvalget om den 26. marts i år, kom der

flere gode informations- og behandlingstiltag ud af midlerne,

bl.a. trykte informationspjecer og materiale på styrelsens

hjemmeside.

[Aktører i Danmark]

Der er to hovedaktører i Danmark i arbejdet med eventuelle

bivirkninger ved HPV-vaccinen. De aktører er henholdsvis

Sundhedsstyrelsen og regionerne.

Under regionerne hører også behandling på de offentlige

sygehuse og behandling ved de praktiserende læger.

Side 7

Sundhedsstyrelsens opgave er at overvåge lægemiddelområdet.

Styrelsen skal derfor efter reglerne i lægemiddelloven overvåge

danske indberetninger om formodede bivirkninger ved HPV-

vaccinen og føre et register over dem. Det er ikke nogen særligt

synlig opgave, men det er en særdeles væsentlig opgave.

For sagt lidt forenklet arbejder Sundhedsstyrelsen herved på

løbende at blive klogere på eventuelle bivirkninger ved HPV-

vaccinen, hvem de rammer og hvorfor de opstår. Det

overordnede mål er på længere sigt at kunne oplyse bedre om

risici og særlige risikogrupper. Det giver en sikrere anvendelse af

vaccinen i fremtiden.

Regionernes opgave er at drive sundhedsvæsenet i Danmark.

Det er derfor regionernes ansvar at sikre udredning og

behandling af borgerne.

Her skal patienten – uanset årsag – udredes og behandles. Det

er i det regionale sundhedsvæsen man skal samle op, når en

person er blevet alvorligt syg af en vaccination eller måske af

noget helt andet.

[Sundhedsstyrelsens opgaver og initiativer]

Lad os først se nærmere på Sundhedsstyrelsens rolle.

Som sagt overvåger Sundhedsstyrelsen de danske

indberetninger om formodede bivirkninger ved HPV-vaccinen.

De bliver blandt andet vurderet af et særligt vaccinationspanel,

som er sammensat af eksperter fra Statens Serum Institut,

Sundhedsstyrelsen og en speciallæge i pædiatri på

Rigshospitalet. Resultaterne af vaccinationspanelets vurderinger

offentliggøres en gang i kvartalet i nyhedsbrevet, Nyt om

Bivirkninger.

Side 8

Alle indberetninger om formodede bivirkninger ved HPV-

vaccinen registreres samtidig i bivirkningsdatabasen. De indgår

derved i overvågning af sikkerheden ved HPV-vaccinen, også

hvor vaccinationspanelet har vurderet, at bivirkningen ikke

skyldes vaccinationen.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen altid søger at indhente

information i de tilfælde, hvor panelet vurderer, at det ikke er

muligt at vurdere årsagssammenhængen pga. manglende

oplysninger. Herudover sender styrelsen indberetninger om alle

alvorlige formodede bivirkninger vedrørende HPV-vaccinen til

den fælles europæiske bivirkningsdatabase.

Sundhedsstyrelsen foretager sammenlignende analyser i

styrelsens egen bivirkningsdatabase for at identificere

eventuelle særlige problemstillinger. For eksempel kan en række

enslydende indberetninger udgøre et bivirkningssignal, som

styrelsen anmoder den europæiske lægemiddelmyndighed,

EMA, om at få undersøgt nærmere.

Sundhedsstyrelsen rejste i september 2013 et såkaldt ”signal”

om syndromet POTS hos EMA.

Signalet til EMA byggede på flere enslydende indberetninger i

sommeren 2013 om danske patienter med diagnosen POTS og

POTS-lignende symptomer, som vaccinationspanelet ikke kunne

vurdere årsagssammenhængen for. Styrelsen bad derfor som

det første og foreløbigt eneste land i verden EMA om at

undersøge indberetningerne om POTS nærmere.

Efter en grundig undersøgelse i den europæiske

bivirkningskomité af en eventuel sammenhæng mellem Gardasil

og POTS nåede komitéen i december 2014 frem til, at det på

Side 9

daværende tidspunkt hverken var muligt at be- eller afkræfte en

mulig sammenhæng.

Det er måske umiddelbart en konklusion, der er svær at arbejde

videre med. Men jeg hæfter mig ved, at undersøgelsen har

medført, at POTS skal overvåges nøje i forbindelse med

kommende gennemgange af sikkerheden ved Gardasil.

Et nyt spørgeskema er blevet udviklet til at hjælpe med at

opfange og sikre opfølgning på bivirkningsindberetninger fra

hele Europa, hvor symptomer kunne tyde på POTS.

Jeg håber, at det fremadrettet kan give os et bredere

datagrundlag og blandt andet fortælle, om de danske tilfælde af

POTS står alene. Om de er et rent dansk anliggende eller et

mere generelt problem i forbindelse med HPV-vaccination.

Sideløbende arbejder Sundhedsstyrelsen fortsat aktivt for at

give EMA det bedst mulige grundlag for at foretage vurderingen

af sammenhængen mellem POTS og HPV-vaccinen.

Sundhedsstyrelsen har et tæt samarbejde med Synkopecenteret

ved Frederiksberg Hospital, som har diagnosticeret tilstanden

POTS hos flere vaccinerede patienter. Styrelsen bestilte derfor

en rapport fra Synkopecenteret med en beskrivelse af de

kliniske fund ved diagnosen POTS. Rapporten videresendte

Sundhedsstyrelsen i april 2014 til EMA, ligesom

Sundhedsstyrelsen efterfølgende har fremsendt anden relevant

information om de danske tilfælde af POTS og udvalgte

videnskabelige studier.

Herudover har Sundhedsstyrelsen en løbende dialog om

vaccinen med den europæiske bivirkningskomité og

indehaveren af markedsføringstilladelsen for Gardasil.

Side 10

Det skyldes både, at det netop er Danmark, som har rejst

signalet POTS i omverdenen. Men det skyldes også, at vi fortsat

modtager indberetninger om POTS og POTS-lignende

symptomer som en mulig bivirkning ved HPV-vaccinen. De andre

europæiske lande har som nævnt stadig ganske få

indberetninger om POTS.

Derfor har Sundhedsstyrelsen presset på for at sikre, at de

europæiske lægemiddelmyndigheder ikke alene gransker de

indberettede POTS-tilfælde, men også foretager søgninger efter

POTS-lignende sager i resten af verden.

På den baggrund har Sundhedsstyrelsen sendt den europæiske

bivirkningskomité og indehaveren af markedsføringstilladelsen

for Gardasil i Europa information om typiske symptomer,

diagnosticeringen på Synkopecentret samt forslag til, hvordan

søgninger efter POTS-lignende sager bør tilrettelægges.

[Sundhedsstyrelsens nye initiativer]

Mens vi venter på mere viden fra resten af verden, kan vi ikke

bare sidde med hænderne i skødet. Sundhedsstyrelsen har

derfor igangsat tre nye initiativer for at opnå mere viden om en

eventuel sammenhæng mellem de indberettede bivirkninger og

HPV-vaccinen.

For det første har Sundhedsstyrelsen igangsat et projekt, hvor

styrelsen på ny gennemgår alle de danske indberettede alvorlige

symptomer, fra vaccinen kom på markedet 2006. Styrelsen ser

efter mulige nye mønstre i symptomerne frem for at fokusere

på diagnoser. Gennemgangen foretages primært af en

børnelæge med meget stor erfaring i både klinisk behandling og

datahåndtering.

Side 11

Som led i projektet undersøger styrelsen også indberetningerne

for mulige fælles karakteristika i pigernes baggrund. Håbet er, at

styrelsen derved kan identificere andre årsager til symptomerne

eller mulige risikofaktorer.

Sundhedsstyrelsen er tillige i kontakt med Statens Serum Institut

og andre fagfolk for at se på nye aspekter vedrørende mulige

bivirkninger ved vaccinen og mulighederne for at supplere

gennemgangen med registerstudier.

WHO bidrager til projektet med ekspertviden og søgninger i

deres database over indberettede bivirkninger ved HPV-

vaccinen.

Projektet skal indgå som bidrag til den næste gennemgang af

sikkerheden ved HPV-vaccinen i efteråret 2015. Men der skal

ikke herske tvivl om, at finder vi nøglen inden, handler vi

naturligvis øjeblikkeligt.

For det andet har Rådet for Bivirkningsovervågning drøftet

muligheden for at arrangere et debatmøde om HPV-vaccinen.

Sundhedsstyrelsen, som fungerer som sekretariat for rådet, er i

færd med at udarbejde et oplæg.

Forhåbentlig kan vi på vores egne hjemlige bane og i dialog med

de relevante fagfolk og patientorganisationer derved nå endnu

længere ud i forsøget på at kaste lys over emnet.

[Japan]

Som det tredje og sidste initiativ har Sundhedsstyrelsen

orienteret mig om, at styrelsen er i færd med at undersøge

mulighederne for at besøge de japanske sundhedsmyndigheder.

Side 12

Det sker for at indsamle de seneste erfaringer og viden fra Japan

om mulige bivirkninger ved vaccinen.

Når sikkerheden ved HPV-vaccinen drøftes, bliver det ofte

nævnt, at man i Japan er stoppet med at bruge vaccinen på

grund af bivirkninger.

Som det fremgår af mit svar på folketingsspørgsmål 894 fra

sidste samling, stoppede de japanske myndigheder i juni 2013

med at anbefale HPV-vaccination som en del af deres

vaccinationsprogram. HPV-vaccinen er dog fortsat tilgængelig i

Japan.

Baggrunden for ændringen af de japanske anbefalinger var

indberetninger om længerevarende smerter og tilfælde af CRPS

– eller på dansk ”refleksdystrofi”. Syndrom er kendetegnet ved

blandt andet lokale brændende smerter, føleforstyrrelser,

rysten og afkræftelse over længere tid. Ligesom med POTS, er

årsagsmekanismerne bag syndromet ukendte.

Vi har i Danmark haft én indberetning om refleksdystrofi som

mulig bivirkning til HPV-vaccinen. På verdensplan er antallet 47.

I december 2014 konkluderede den europæiske

bivirkningskomité, at det på daværende tidspunkt hverken var

muligt at be- eller afkræfte en mulig årsagssammenhæng til

vaccinen.

Jeg synes, at det er væsentligt også at opsøge kilder, som har

valgt at reagere anderledes på mistanken om bivirkninger ved

HPV-vaccinen, end vi har i Europa. Jeg mener, at det er

afgørende, at vi bevarer vores åbne og fordomsfri tilgang, og jeg

ser meget frem til at høre, hvad der kommer ud af det møde.

Side 13

[Om udredningsretten]

Hvis vi nu vender os mod regionernes opgaver, så centrerer de

sig som nævnt om udredning og behandling.

Det var et stort fremskridt for de danske sygehuspatienter, da

Folketinget indførte udredningsretten 1. september forrige år.

Der er tale om en stærk rettighed for patienten på et område,

der tidligere stort set har været overset i sundhedslovgivningen.

Udredningsretten indebærer, at regionen skal give patienten et

tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt

muligt. Hvis det ikke er muligt, skal patienten inden for samme

tidsfrist have en plan for udredningen – en såkaldt

udredningsplan.

Hvis regionen ikke selv har kapacitet til at udrede patienten

inden for 30 dage, har regionen pligt til at søge andre

muligheder - fx andre regioners sygehuse eller private klinikker

og sygehuse.

Udredningsretten er altså en

ret

for patienten – og en

pligt

for

regionen.

Det er regionen, der har ansvaret for at ’holde hånd i hanke ’

med det samlede udredningsforløb for patienten. Det vil sige, at

holde styr på alle prøvesvar, undersøgelser osv., sådan at

patienten inden for 30 dage kan få be- eller afkræftet en

sygdom. Og få igangsat eventuel behandling.

Men vi må erkende, at der vil være patienter, som har så

komplekse lidelser, at de af faglige årsager ikke kan udredes

inden for 30 dage.

Det kan være tilfældet for mange af de patienter, som i

forbindelse med HPV-vaccination har oplevet formodede

bivirkninger. Her er det vigtigt, at patienterne får en

udredningsplan, så der tages hånd om deres videre forløb.

Side 14

Sundhedsvæsenet bør selvfølgelig ikke gøre unødvendig forskel

på patienter, der henvises med uklare og diffuse symptomer, og

andre patienter, hvor det er mere oplagt, hvad de fejler.

Danske Regioner oplyser, at udredningen af patienter, der

mistænker en sammenhæng til HPV-vaccinen, derfor foregår

efter de samme principper, som udredninger gør generelt. Der

tages udgangspunkt i den enkelte konkrete patient og dennes

behov. Henvisningen sker til den eller de undersøgelser og

specialer, som den praktiserende læge på baggrund af

patientens symptomer vurderer relevante og bedst for

patienten.

Fordi symptomerne er så forskelligartede, betyder det også, at

regionerne ikke finder, at det vil gavne patienten, at der

etableres ét bestemt udrednings- og behandlingsforløb til

patienterne – hverken af hensyn til den sundhedsfaglige kvalitet

eller rent forløbsmæssigt.

[Regionernes nye initiativer]

Danske Regioner oplyser, at der i stedet fremover i hver region

skal være én indgang for patienter med uklare symptomer, hvor

der eventuelt kan være mistanke om bivirkninger ved HPV-

vaccinen.

Flere patienter har haft oplevelsen af at være overladt til sig selv

og selv at skulle finde vej mellem specialerne. Det ønsker

regionerne nu at rette op på. Ved i højere grad at samle

ansvaret og ekspertisen for de uafklarede forløb hos én afdeling

i hver region skal der skabes større sammenhæng for patienten.

Den praktiserende læge kan henvise til den særlige afdeling i

situationer, hvor lægen ikke selv kan udrede og behandle

Side 15

patienten, og hvor det samtidig er uklart, hvilket speciale der

bedst vil kunne varetage den videre udredning og behandling af

patienten.

Den særlige indgangsafdeling vil efter henvisningen have

ansvaret for at holde sammen på patientens behandlingsforløb

og inddrage de lægefaglige kompetencer, der er behov for. Også

andre afdelinger kan henvise til den særlige afdeling.

Udover at sikre patienten et godt udredningsforløb skal det

medvirke til, at der opbygges mere viden om patientgruppen, og

at der skabes et fagligt netværk mellem de involverede

afdelinger og specialer, som løbende udveksler erfaringer, viden

og ekspertise. For at understøtte det faglige samarbejde

etableres der en tværregional samarbejdsstruktur mellem de

omtalte afdelinger.

Regionerne har hver især udpeget den afdeling, der i den

enkelte region får en særlig rolle i forhold til den omtalte

patientgruppe. Den nye organisering indfases frem mod den 1.

juni 2015.

For at sikre at initiativet lige fra starten kan blive den hjælp til

patienterne, som de efterspørger og har krav på, vil jeg bede

regionerne om en status for initiativets resultater, når ordningen

har fungeret i et kvartal.

Udover den nye organisering på vil regionerne udpege én faglige

konsulent i hver region, der kan bistå de praktiserende læger

med råd og vejledning om patientgruppen.

I samarbejde med Sundhedsstyrelsen afholder regionerne den

19. maj 2015 en temadag for de faglige konsulenter. Her sættes

der fokus på bivirkningsbilleder, særlige opmærksomheds-

Side 16

punkter og henvisningsmuligheder for denne særlige

patientgruppe.

[Afslutning]

Der er i dag under en måned til, at regionernes initiativ skal

træde i kraft. Det forventer jeg mig meget af.

Med det initiativ står vi forhåbentlig fremover ikke ved en

korsvej, hvor de piger og kvinder, som vi har set i medierne [og

her i dag], skal vælge mellem større risiko for livmoderhalskræft

på den ene side eller risikoen for at blive sendt på en omvej i

behandlingssystemet med mulige bivirkninger på den anden.

Forhåbentlig står vi i stedet foran en tosporet vej i samme

retning. I ydersporet tilbyder regionerne et bedre og mere

sammenhængende behandlingsforløb med fremdrift for de

piger og kvinder, som lever med mulige bivirkninger af vaccinen.

I indersporet arbejder Sundhedsstyrelsen med at afklare de

unge piger og kvinders mistanke om, at HPV-vaccinen har givet

de bivirkninger, som de beskriver.

Men selv hvis det viser sig, at der

tale om bivirkninger, må vi

lige træde et skridt tilbage og holde hovedet koldt. Vi må huske

på, at vi har vaccineret ca. en halv million mennesker i Danmark.

Det er stadig kun en meget lille andel af dem, der mistænker, at

de har fået alvorlige bivirkninger. Resten beskytter vi med

vaccinen mod en dødelig kræftsygdom. Sundhedsstyrelsen og

EU afvejer fordele og ulemper nøje.

Vi bør derfor ikke fare ud uden omtanke, for vi ved som bekendt

ikke med sikkerhed, om de unge piger og kvinder lider af

bivirkninger eller noget helt andet.

Side 17

Men vi er åbne over for muligheden. Vi tager symptomerne

alvorligt og arbejder– som jeg netop har redegjort for – så

hurtigt og målrettet, som vi kan, i flere spor for at komme

nærmere et svar på den mistanke, der er rejst.