Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1530138_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 18. maj 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMWA
Sags nr.: 1502596
Dok nr.: 1701817
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 815 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-
ra Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 815:
”Kan ministeren bekræfte, at borgere som er boligløse, og som ikke har regi-
streret dette digitalt, de facto har mistet retten til gratis lægehjælp, da de er li-
stet som ”forsvundne? Hvilke overvejelser giver dette ministeren anledning
til?’”
Svar:
Som udgangspunkt har personer, der har bopæl her i landet, ret til ydelser ef-
ter sundhedsloven, jf. lovens § 7. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregiste-
ret.
Man har således ret til ydelser efter sundhedsloven, når man er registreret
med bopæl i CPR. Kommunalbestyrelsen udsteder i medfør af sundhedslo-
vens § 12 sundhedskort, der gælder som dokumentation for retten til ydelser.
Er borgeren registreret som værende uden fast bopæl i CPR, fx hjemløse, kan
borgeren få udstedt et sundhedskort hos kommunen. Det følger af § 8 i be-
kendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri indplacering i sikringsgrupper
og udstedelse af sundhedskort m.v. Disse personer har således ret til veder-
lagsfri behandling hos alment praktiserende læge, speciallæge, sygehusbe-
handling osv. på lige fod med personer, der er registreret i CPR med bopæl.
Det kan tilføjes, at hvis en borger uden et gyldigt sundhedskort henvender sig
med akut behov for behandling, har lægen naturligvis pligt til at hjælpe.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mathilde Augusta Wahl