Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1529210_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 13. maj 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMEER
Sags nr.: 1502559
Dok nr.: 1706120
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 811 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit-
mann (V).
Spørgsmål nr. 811:
’’Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har netop dokumente-
ret, at 17.000 unge mellem 17 og 25 år har et forbrug af cannabis på 20 dage
om måneden. Da dette tal er markant højere end Sundhedsstyrelsens vurde-
ring, bedes ministeren kommentere rapporten fra Center for Rusmiddelforsk-
ning og i forlængelse heraf tilkendegive, om denne eventuelle nye viden giver
anledning til nye initiativer på forebyggelsesområdet - særligt i forhold til de
helt unge?”
Svar:
Jeg har indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, hvortil jeg kan hen-
holde mig:
”Center for Rusmiddelforskning har i sin undersøgelse UngMap estimeret, at
16-17.000 unge mellem 15-25 år har et forbrug af cannabis på 20 dage eller
mere indenfor sidste måned. Sundhedsstyrelsen vurderer, at beregnings-
grundlaget for dette tal er meget usikkert, og har derfor ikke offentliggjort til-
svarende beregninger. Beregningen baserer sig på 60 personer svarende til
ca. 2 % af undersøgelsespopulationen, der har svaret ”ja” på spørgsmålet.
Dette er herefter ganget op til at blive de 16-17.000 personer.
Sundhedsstyrelsen har gennem årene samarbejdet med Statens Institut for
Folkesundhed om de såkaldte Sundhed- og Sygelighedsundersøgelser
(SUSY), der er gentagne undersøgelser lige som UngMap. Resultater fra
SUSY er offentliggjort i Sundhedsstyrelsens narkotikaårsrapporter gennem
årene, senest i kapitel 2 i narkotikaårsrapporten 2014. Sundhedsstyrelsen og
Statens Institut for Folkesundhed har vurderet, at beregning af hvor mange der
har et forbrug af cannabis på mindst 20 dage inden for en måned vil være for
usikkert, når det er baseret på så små tal. Dertil kommer, at den vægtning, der
skal rette op på det bortfald, der er i sådanne undersøgelser, er behæftet med
stor usikkerhed. Af denne årsag har Sundhedsstyrelsen ikke offentliggjort til-
svarende små og usikre tal fra SUSY - undersøgelserne.
Helt grundlæggende er surveyundersøgelser som UngMap og SUSY bedst
egnet til at indikere et niveau for udbredelsen af det eksperimenterende brug
af illegale stoffer i befolkningen ved spørgsmål som ”brugt stoffer nogensinde”,
SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om, at Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har netop dokumenteret, at 17.000 unge mellem 17 og 25 år har et forbrug af cannabis på 20 dage om måneden. Da dette tal er markant højere end Sundhedsstyrelsens vurdering, bedes ministeren kommentere rapporten fra Center for Rusmiddelforskning, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Side 2
”brugt stoffer indenfor sidste år” og ”brugt stoffer indenfor seneste måned”.
Disse undersøgelser kan også bruges til at følge udviklingen over tid.
Til orientering har de seneste resultater fra SUSY-undersøgelserne vist, at ud-
bredelsen af det eksperimenterende brug af hash som det eneste illegale stof
stiger en smule i disse år. Hvad angår brugen af de centralstimulerende stoffer
såsom kokain, amfetamin og ecstasy ses mod-sat en positiv faldende tendens
– især blandt de unge under 25 år. Som det også fremgår i UngMap-
rapporten, er der stort set overensstemmelse mellem resultaterne i SUSY (i
2013) og UngMap (i 2014) fsva. ”brugt hash nogensinde”, ”brugt hash indenfor
seneste år” og ”brugt hash indenfor seneste måned”.
Da det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sådanne befolkningsundersøgel-
ser ikke er egnet til beregning af antal af misbrugere, benytter Sundhedssty-
relsen som supplement en anden estimeringsmetode til at komme nærmere et
skøn over antal stofmisbrugere – herunder skøn over antal hashmisbrugere i
Danmark. Disse kan basere sig på en capture-recapture metode, der i euro-
pæisk sammenhæng i regi af det europæiske narkotikaovervågningscenter,
EMCDDA, er anbefalet til at estimere antallet af misbrugere. Metoden består i
at krydse bestemte registre, og herudfra beregne et estimat. Capture-
recapture er én blandt flere metoder til at estimere et skøn.
Det seneste estimat over det skønnede antal hashmisbrugere i hele befolknin-
gen, som Sundhedsstyrelsen har foretaget, er fra 2010 (baseret på 2009-
data). Skønnet er foretaget på baggrund af Landspatientregistret (LPR) og det
Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modta-
get behandling (SIB). Fremgangsmåden har været at undersøge, hvor mange
personer der er registreret i LPR med en narkotikarelateret diagnose. Herefter
er undersøgt, hvor mange af disse der også fandtes i SIB.
Skønnet estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af
hash, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. 10.900 personer
skønnes i 2010 at være hash-misbrugere. I 2006 var det skønnede antal
hashmisbrugere 7.900. Det er altså tale om en stigning i det skønnede antal
gennem årene. Tallene er løbende offentliggjort i narkotikaårsrapporterne.
Til orientering vil Sundhedsstyrelsen, så snart der er tilgængelige valide ind-
skrivningstal i behandling fra SIB (som ligger i Stofmisbrugsdatabasen), fore-
tage et nyt estimat over antal skønnede stofmisbrugere – herunder antal
skønnede hashmisbrugere. Sundhedsstyrelsen planlægger i den forbindelse
at benytte flere kilder (registre) sammenlignet med tidligere skøn, hvilket vil
kvalificere og styrke estimaterne (dette anbefales af EMCDDA).
Sundhedsstyrelsen har fokus på narkotikaområdet – herunder den nævnte
stigning i udbredelsen af det eksperimenterende brug af hash (i SUSY) og i
den stigende tilgang af antallet behandlingssøgende med et hashmisbrug
(SIB).
I forebyggelsessammenhæng vurderer Sundhedsstyrelsen, at der bør være et
vedvarende stort fokus på både det eksperimenterende og regelmæssige brug
af hash. Som angivet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om stoffer fra
2013 er der behov for en helhedsorienteret og flerstrenget forebyggelsesind-
SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om, at Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har netop dokumenteret, at 17.000 unge mellem 17 og 25 år har et forbrug af cannabis på 20 dage om måneden. Da dette tal er markant højere end Sundhedsstyrelsens vurdering, bedes ministeren kommentere rapporten fra Center for Rusmiddelforskning, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Side 3
sats på tværs af områder og sektorer, grundskole- og ungdoms-
uddannelsesområder, festmiljøer og udsatte boligmiljøer. I september 2015
udmøntes to nye satspuljer vedr. hash. Den ene skal styrke indsatsen til unge
med psykoser relateret til hash eller andre stoffer og hjælpe dem tilbage til
hverdagslivet igen. Den anden skal forebygge hashrygning på erhvervs- og
produktionsskoler, ved udvikling af et undervisningsforløb som kan varetages
af skolerne selv.”
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale forhold. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale forhold oplyser følgende, hvortil jeg kan henvise:
”Relevant
lovgivning på ministeriets område:
Det kan indledningsvist oplyses, at kommunen ifølge servicelovens § 101 skal
tilbyde behandling af stofmisbrugere. Behandlingen skal iværksættes senest
14 dage efter borgerens henvendelse til kommunen med ønske om at komme
i behandling. Denne behandlingsgaranti indebærer både en ret for stofmisbru-
gere til at modtage behandling og en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilby-
de social behandling inden fristen. Borgeren har ret til at vælge mellem offent-
lige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det,
kommunen har visiteret til.
Behandlingsgarantien omfatter ligeledes personer under 18 år med stofmis-
brug i særlige tilfælde, jf. servicelovens § 101, stk. 3. Behandlingsgarantien
omfatter kun unge, som har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer
forårsaget af stofmisbrug. Unge med stofmisbrug, som er mindre socialt bela-
stede, er omfattet af kommunens generelle pligt til at yde særlig støtte til børn
og unge med særlige behov, jf. servicelovens kapitel 11. § 101 erstatter ikke
denne forpligtelse, men er en skærpelse i forhold til disse særlige tilfælde.
Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har desuden
fremsat et lovforslag om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling d. 4. fe-
bruar 2015. Lovforslaget 3. behandles d. 12. maj 2015 og forventes at træde i
kraft d. 1. juli 2015. Formålet med lovforslaget er at forpligte kommunerne til at
tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling til personer over 18 år, der
har et stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer. Et anonymt
behandlingstilbud kan være med til at sikre, at personer med stofmisbrug
kommer tidligt i behandling, og at de sociale problemer, som ofte følger med et
længerevarende stofmisbrug, forebygges.
Relevante igangværende initiativer til unge med et misbrug af cannabis
Derudover er der i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-
le Forhold igangsat en række initiativer, der vedrører indsatsen til unge med et
misbrug af cannabis.
Forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer
Som en del af handlingsplanen mod narkotikamisbrug fra 2010 afsatte den
daværende regering 12 mio. kr. i perioden 2012 – 2015 til forsøg med udgå-
ende indsatser til unge med rusmiddelproblemer på erhvervs – og produkti-
onsskoler. Indsatserne er en del af den samlede strategi inden for området fo-
rebyggelse og tidlig indsats og skal medvirke til at fastholde de unge i deres
uddannelse. I projektet får unge på erhvervs- og produktionsskolerne tilbud om
SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om, at Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har netop dokumenteret, at 17.000 unge mellem 17 og 25 år har et forbrug af cannabis på 20 dage om måneden. Da dette tal er markant højere end Sundhedsstyrelsens vurdering, bedes ministeren kommentere rapporten fra Center for Rusmiddelforskning, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Side 4
at deltage i et gruppeforløb på deres uddannelsesinstitution, så de bliver bedre
til at reducere/håndtere forbruget af rusmidler, så rusmidlerne ikke dominerer
hverdagen og skolelivet, og så de i højere grad bliver i stand til at mestre soci-
ale og faglige udfordringer og får bedre betingelser og forudsætninger for at
gennemføre uddannelsen.
Internetbaseret informations- og rådgivningstilbud til unge
Som en del af handlingsplanen mod narkotikamisbrug fra 2010 afsatte den
daværende regering 6 mio. kr. til at styrke og fremme den tidlige indsats over
for unge, der er i risiko for at udvikle et behandlingskrævende misbrug. Der er
etableret et landsdækkende internetbaseret informations- og rådgivningstilbud
i form af hjemmesiden Netstof.dk. Informations- og rådgivningstilbuddet skal
give de unge lettilgængelig information om rusmidler og yde motiverende støt-
te, så de selv kan håndtere problemer med brug af hash, kokain og andre
rusmidler eller søge anden nødvendig hjælp.
Metodeprogram til unge mellem 15-25 år
Som en del af Stofmisbrugspakken, som regeringen har afsat 103 mio. kr. til i
perioden 2013-18, afprøves evidensbaserede metoder til behandling og efter-
behandling til målgruppen 15-25 årige, der har et behandlingskrævende for-
brug af cannabis, centralstimulerende stoffer og/eller hallucinogener. De af-
prøvede metoder er Motiverende interview (MI) og Individuel kognitiv adfærds-
terapi (CBT). CBT og MI suppleres for de unge, der randomiseres dertil, med
et element af VB (Voucher modellen) og opfølgningsbehandling.
Misbrugsbehandling til unge under 18 år
Som led i udmøntningen af satspuljen for 2008 er der afsat 60 mio. kr. til at af-
prøve de mest effektive misbrugsbehandlingsformer for unge under 18 år og
udbrede dem kommunalt. Projektet afprøver tre forskellige sociale behand-
lingsformer, der har vist sig effektive for unge under 18 år: et behandlingskon-
cept fra U-Turn i København, den Multisystemiske Terapimodel – Contingency
Management (MST-SA) og et behandlingskoncept fra Århus Kommune, der
bygger på programteoretiske tanker og kognitiv terapi.
En styrket indsats i varetægtsperioden til unge med misbrugsproblemer PAV -
Projekt Andre Valg
Som opfølgning på anbefaling fra Kommissionen vedr. ungdomskriminalitet og
udspillet ”Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket ind-
sats mod ungdomskriminalitet” blev der med satspuljeaftalen for 2010 afsat
midler til at styrke misbrugsindsatsen til unge på sikrede døgninstitutioner. I
perioden 2010-2015 er der afsat 21 mio. kr. til at udvikle og implementere et
forbehandlingsprogram til unge med misbrugsproblematikker, som er anbragt
på landets 8 sikrede institutioner. ”PAV - Projekt Andre Valg” skal motivere de
unge til at erkende et problematisk forbrug af rusmidler og bygge bro til et be-
handlingstilbud efter eller under en anbringelse.
Gruppebaseret kokain- og hashmisbrugsbehandling
Med udgangspunkt i Københavns Kommunes model for fælles gruppebehand-
ling af personer, som har misbrug af hash- og/eller centralstimulerende stoffer
(Hash- og kokainprojektet) afsatte den daværende regering som en del af
handlingsplanen mod narkotikamisbrug fra 2010 8 mio. kr. til at udvikle og af-
prøve en gruppebehandlingsmodel i to kommuner (Esbjerg og Frederiksberg).
SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om, at Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har netop dokumenteret, at 17.000 unge mellem 17 og 25 år har et forbrug af cannabis på 20 dage om måneden. Da dette tal er markant højere end Sundhedsstyrelsens vurdering, bedes ministeren kommentere rapporten fra Center for Rusmiddelforskning, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Side 5
Projektet løber fra 2013-2016 og retter sig imod personer over 18 år med mis-
brug af hash og/eller centralstimulerende stoffer, kendetegnet ved en lav be-
lastningsgrad.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Erich Erichsen