Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 4. maj 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sags nr.: 1502756
Dok nr.: 1703342
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 796 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemed-
lem af udvalget (MFU) Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 796:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at kun tre piger har fået erstatning efter
bivirkninger ved HPV-vaccinen?”
Svar:
Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen er uafhængige af
instruktion om den enkelte sags behandling og afgørelse, og jeg kan som mi-
nister hverken instruere Patienterstatningen eller ankenævnet om at anlægge
en bestemt vurdering af en anmeldt skade. Jeg kan derfor hverken tage stilling
til de tre nævnte konkrete sager eller eventuelle afviste sager.
Generelt kan jeg dog oplyse, at sagerne om HPV-vaccine vurderes efter reg-
lerne om erstatning for lægemiddelskader, jf. klage- og erstatningslovens kapi-
tel 4.
For at der kan ydes erstatning efter loven i sager om behandling med læge-
midler, herunder blandt andet HPV-vaccine, skal en række betingelser være
opfyldt:
· Patienten skal være påført en fysisk skade (bivirkning).
· Skaden skal med overvejende sandsynlighed skyldes egenskaber ved
lægemidlet (vaccinen).
· Skaden må ikke med lige så stor sandsynlighed skyldes andre forhold,
- herunder gener som også var til stede før vaccinationen,
- og/eller gener som er forværret eller har udviklet sig efter vaccina-
tionen, uden at det med overvejende sandsynlighed skyldes egen-
skaber ved vaccinen (bivirkninger til vaccinen).
· Skaden skal gå ud over, hvad patienten med rimelighed bør acceptere.
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Patienterstatningen og Patientom-
buddet, der fungerer som sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatning, om
en udtalelse.
Om begrebet ”overvejende sandsynlighed” oplyser Patienterstatningen, at kra-
vet er opfyldt, hvis det er mere sandsynligt, at skaden er forvoldt af et læge-
middel, end at den skyldes andre forhold. Patienterstatningen henviser heref-
ter til en højesteretsdom og oplyser:
”En tilsvarende fortolkning af beviskravet fremgår af dommen U 2005.167 H. I
denne sag forelå en lægelig udtalelse om, at der var en vis sandsynlighed for,
at der var sammenhæng mellem autistisk sygdom og MFR-vaccine. Dette var
efter landsrettens og Højesterets vurdering ikke tilstrækkeligt til, at der med