Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 12. maj 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPGRB
Sags nr.: 1502432
Dok nr.: 1693786
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 14. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 788 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-
ra Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 788:
’’DR Nyheder har afdækket, at en amerikansk såkaldt datakøbmand ved navn
Exact Data sælger information om danske diabetikere. Datakøbmanden hæv-
der at ligge inde med information om 2500 danske personer med sukkersyge.
Firmaer, der køber oplysningerne fra datakøbmanden, kan for eksempel bruge
dem til at målrette reklamer. DR's journalister har således fået tilbudt at købe
journaloplysninger specificeret med navne, postadresser og e-mails til patien-
terne. DR har tidligere afdækket, at Exact Data råder over oplysninger om
359.000 danskeres indkomst, alder, køn, civilstatus og interesser. Men hvor-
dan datakøbmanden har fået fat i informationerne er uklart. Vil ministeren re-
degøre for, hvilke overvejelser og initiativer det giver ministeren anledning til?
Ministeren bedes desuden oplyse, om ministeriet er bekendt med sagen, og
om ministeriet har været involveret i sagen, herunder om ministeriet har oplys-
ninger om, hvor de lækkede oplysninger stammer fra? ”
Svar:
Ministeriet blev bekendt med sagen gennem presseomtalen og tog kontakt til
Datatilsynet umiddelbart efter presseomtalen af sagen. Datatilsynet har oplyst,
at de den 17. april 2015 har taget kontakt til den amerikanske virksomhed.
Henvendelsen til den amerikanske virksomhed kan ses på Datatilsynets
hjemmeside.
Datatilsynet oplyser endvidere, som det også fremgår af henvendelsen på da-
tatilsynets hjemmeside, at Datatilsynet har informeret Exact Data om person-
datalovens geografiske anvendelsesområde samt om en række af lovens rele-
vante bestemmelser, der regulerer bl.a. behandling og salg (videregivelse) af
personoplysninger om danskere. Datatilsynet har endvidere orienteret den
amerikanske Federal Trade Commission om sagen.
Afslutningsvist kan oplyses, at ministeriet ikke har oplysninger om, hvordan
oplysningerne er kommet i den amerikanske virksomheds besiddelse.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Gertrud Rex Baungaard