Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 29. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sags nr.: 1502299
Dok nr.: 1694614
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 783 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 783:
”Kan ministeren redegøre for, hvilke vurderinger eller beregninger, der ligger til
grund for Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS’) kvoteanbe-
falinger på området for multipel sklerose?”
Svar:
Jeg kan henvise til besvarelsen af spørgsmål 780, og tilføje, at Danske Regio-
ner yderligere har oplyst, at efterlevelsesmålene på området for multipel skle-
rose er udarbejdet i RADS regi af landets førende specialister i fagudvalget in-
den for terapiområdet, som har indgående kendskab til patientpopulationen. I
overvejelserne har indgået overordnede estimater af flere patientkarakteristika
for populationen, herunder køn, sygdomsaktivitet, graviditetsønske, JC-virus
antistof titer og tidligere behandling.
Danske Regioner har endvidere oplyst, at efterlevelsesmålet i den relevante
behandlingsvejledning fra RADS vedrørende multipel sklerose er formuleret
således: ”RADS vurderer, at minimum 70 % af populationen kan behandles
med det rekommanderede lægemiddel. Det vil sige, at maksimalt 30 % af pa-
tientpopulationen vurderes at have større gavn af at blive behandlet med et
andet end det rekommanderede lægemiddel. 30 % af populationen kan såle-
des have større gavn af enten at blive behandlet med det af de i terapeutisk
henseende ligestillede lægemidler, som ikke blev rekommanderet som første-
valg i den endelige behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandati-
on eller et helt tredje lægemiddel.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående oplysninger fra Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sanne Have