Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1524397_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 29. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sags nr.: 1502299
Dok nr.: 1694597
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 780 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 780:
”Kan ministeren redegøre for, hvilke a priori definerede objektive kriterier og
hvilke dataunderlag Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS)
lægger til grund for kvoteanbefalinger?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Danske Regioner,
som jeg kan henholde mig til.
Danske Regioner har oplyst, at RADS foretager en opfølgning på behand-
lingsvejledningerne på flere terapiområder. Der udarbejdes således i nogle til-
fælde monitoreringsrapporter for de RADS behandlingsvejledninger om kon-
krete lægemidler, som er suppleret med rekommandationer efter afholdt ud-
bud.
Danske Regioner har desuden oplyst, at RADS’ efterlevelsesmål ikke er udtryk
for ”kvoter” eller bindende allokeringer af patienter til specifikke lægemidler. Ef-
terlevelsesmålene er RADS’ rådgivende mål for, hvor stor en del af en given
patientpopulation, som skønnes at kunne behandles hensigtsmæssigt med det
rekommanderede lægemiddel (førstevalget), og hvor ofte særlige patientka-
rakteristika kan gøre det nødvendigt at fravige det af RADS anbefalede første-
valg. Efterlevelsesmålet er således udtryk for et pejlemærke for, hvor stor en
del af patientpopulationen, der kan behandles med det lægemiddel, der måtte
blive angivet som førstevalg i den endelige behandlingsvejledning med læge-
middelrekommandation.
Efterlevelsesmålene er både en del af RADS’ baggrundsnotater, behandlings-
vejledninger og de endelige behandlingsvejledninger med lægemiddelrekom-
mandationer. Det er regionerne, som afgør, hvordan behandlingsvejledninger-
ne og efterlevelsesmålene heri skal implementeres. Efterlevelsesmålene træ-
der ifølge Danske Regioner ikke i stedet for den enkelte læges konkrete vurde-
ring af hver patients behov.
Danske Regioner har endvidere oplyst, at efterlevelsesmålene baseres på et
kvalificeret skøn foretaget af førende danske specialister i fagudvalgene under
RADS inden for det givne behandlingsområde. Baggrunden herfor er, at der
kun sjældent findes publicerede, detaljerede danske opgørelser af de faktorer,
der indgår i skønnene.
SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 780: Spm. om, hvilke a priori definerede objektive kriterier og hvilke dataunderlag Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) lægger til grund for kvoteanbefalinger, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Side 2
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sanne Have