Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1524399_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 29. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sags nr.: 1502299
Dok nr.: 1694593
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 779 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 779:
”Hvordan vil ministeren sikre, at Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedi-
cins (RADS’) behandlingsvejledninger ikke får karakter af en egentlig instrukti-
on, hvorved lægens frie ordinationsret tilsidesættes?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Danske Regioner,
som jeg kan henholde mig til.
Danske Regioner har oplyst, at det fremgår af RADS’ kommissorium, at regio-
nernes samarbejde om medicinanvendelsen på tværs af regionerne skal dan-
ne grundlag for at tilvejebringe national konsensus om rekommandationslister
og behandlingsvejledninger, som herefter lægges til grund for regionernes fæl-
les indkøb af sygehusmedicin. Det er på dette grundlag, at RADS rådgiver re-
gionerne om de klinisk mest hensigtsmæssige lægemiddelvalg, som herefter
implementeres af regionerne.
Danske Regioner har også oplyst, at RADS’ behandlingsvejledninger ikke
træder i stedet for en konkret lægefaglig vurdering af den individuelle enkelte
patient. I de tilfælde, hvor patientens karakteristika gør det af RADS rekom-
manderede lægemiddelvalg uhensigtsmæssigt, kan lægen således med en
faglig begrundelse anvende et andet lægemiddel. Den vurdering, som den en-
kelte læge skal foretage, er ifølge Danske Regioner alene normeret af den be-
handlingsvejledning, som et fagudvalg bestående af landets førende speciali-
ster inden for området har udarbejdet. Lægens frie ordinationsret tilsidesættes
derfor ikke ved RADS’ behandlingsvejledninger.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sanne Have