Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 29. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sags nr.: 1502299
Dok nr.: 1689695
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 777 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 777:
”Kan ministeren redegøre for, om Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedi-
cin (RADS) har tilstrækkeligt med ressourcer til at gennemføre en proces på
det niveau, som Sundhedsstyrelsen har lagt til grund for udarbejdelsen af nati-
onale retningslinjer - herunder en ekstern høringsproces?”
Svar:
RADS er oprettet af Danske Regioner i oktober 2009 på grundlag af aftalen af
13. juni 2009 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økono-
mi for 2010 (økonomiaftalen), hvoraf det blandt andet fremgik, at der var enig-
hed om, at regionerne forstærker arbejdet med at skabe konsensus og forplig-
tende rammer på klinisk niveau for anvendelse af sygehusmedicin, så medi-
cinanvendelsen på tværs af regionerne i højere grad ensartes. Det fremgik og-
så, at der skulle etableres det nødvendige grundlag for at tilvejebringe national
konsensus om rekommandationslister og behandlingsvejledninger, som kan
lægges til grund for regionernes fælles indkøb af sygehusmedicin. Udarbejdel-
sen af anbefalinger for anvendelse af sygehusmedicin kan forankres centralt
med deltagelse af faglige repræsentanter, som regionerne udpeger.
RADS’ arbejde finansieres af Danske Regioner og Amgros. Det er regionernes
ansvar at tilrettelægge arbejdet i RADS og sikre de nødvendige ressourcer
hertil. Jeg forventer, at regionerne i den forbindelse sikrer det nødvendige
grundlag herfor.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sanne Have