SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 774: Spm. om ministeren mener, at lægens frie ordinationsret står over en kvoteanbefaling fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 29. april 2015

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sagsbeh.: SUMTFE

Sags nr.: 1502299

Dok nr.: 1696149

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. april 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 774 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 774:

’’Mener ministeren, at lægens frie ordinationsret står over en kvoteanbefaling

fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), og er ministeren i

bekræftende fald enig i, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at RADS alene

opstiller en hovedregel om at anvende ét af to ligestillede produkter, frem for

en egentlig kvoteanbefaling?”

Svar:

Lad mig indledningsvist i hovedtræk redegøre for arbejdsprocessen i RADS:

Først identificeres et område, hvor der kan være behov for at udarbejde en

behandlingsvejledning. I henhold til kommissoriet for RADS vil det som ud-

gangspunkt være indenfor følgende områder:



Lægemiddelgrupper, som udgør en væsentlig udgiftspost for sygehu-

sene

Lægemiddelgrupper, som er kendetegnet ved en stærk udgiftsvækst

Nye lægemidler med stort udgiftspotentiale

Områder, hvor der kan opnås bedre kvalitet i anvendelsen, og hvor

der vurderes at være behov for at opnå fælles regional konsensus

Dernæst forelægges en sag for RADS, som træffer beslutning om nedsættelse

af et fagudvalg inden for det pågældende terapiområde (fx et hepatitis fagud-

valg). Samtidig godkendes et kommissorium for fagudvalget.

Herefter anmoder RADS sekretariatet for Lægevidenskabelige Selskaber

(LVS) om at indstille en formand for fagudvalget – dvs. det er de lægeviden-

skabelige selskaber, som reelt vælger formanden. RADS vurderer dog habili-

tetsspørgsmål. Samtidig anmodes regionerne og de relevante videnskabelige

selskaber, Dansk Selskab for Kliniks Farmakologi og Dansk Selskab for Syge-

husapoteksledelse altid om at indstille medlemmer til fagudvalget. Hertil kan

der afhængigt af terapiområde være andre eksterne interessenter repræsente-

ret i fagudvalget.

Fagudvalget afholder typisk 4 – 6 møder (nogle gange flere), hvor man udar-

bejder en eller flere behandlingsvejledninger for det pågældende terapiområ-

de. Det skal kort nævnes, at i forbindelse med, at fagudvalget udarbejder be-

handlingsvejledninger mødes det med de involverede lægemiddelvirksomhe-

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 774: Spm. om ministeren mener, at lægens frie ordinationsret står over en kvoteanbefaling fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

der. Herudover har de omfattede patientforeninger mulighed for at fremsende

skriftlige input til fagudvalget med henblik på, at det kan indgå i fagudvalgets

overvejelser, ligesom formanden for RADS fagudvalg mødes med de berørte

patientforeninger for at drøfte indholdet, når der foreligger et udkast.

Fagudvalgets udkast til behandlingsvejledning forelægges for RADS, som

træffer beslutning om godkendelse. Når behandlingsvejledningen er godkendt,

fremsendes den til regionerne med henblik på implementering, og den offent-

liggøres samtidig på Danske Regioners hjemmeside.

Behandlingsvejledningen fremsendes desuden til regionernes lægemiddelor-

ganisation, Amgros, som på baggrund af behandlingsvejledningen afholder

udbud. Når der er fundet en vinder af udbuddet, skrives det eller de pågæl-

dende lægemidler ind i behandlingsvejledningen som rekommandationer.

Hvad angår den første del af spørgsmålet, er der efter min opfattelse tale om,

at RADS udgør et rådgivende forum, der udarbejder ikke-bindende vejlednin-

ger om lægemiddelbehandling. Regionerne kan naturligvis via deres ledelses-

system beslutte i større eller mindre omfang at styre efter vejledningerne, men

der er i ordets egentlige betydning tale om behandlingsvejledninger og ikke in-

strukser.

I forhold til den anden del af spørgsmålet, mener jeg, at det giver god mening

at anbefale brugen af det billigste produkt blandt ligestillede, når der er tilveje-

bragt national faglig konsensus om ligestilling af flere produkter til behandling

af en given sygdom. Det bidrager til, at vi kan få mere sundhed for pengene.

Når det er sagt, så er patienterne ikke afskåret fra at blive behandlet med et af

de dyrere lægemidler, såfremt den behandlende læge har en faglig begrundel-

se herfor.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Thomas le Fevre