SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 765: Spm. om ministeren mener, at der gøres nok for personer, der kan være smittet med borrelia, neuroborrelia eller andre underarter af borrelia fra et flåtbid, når lægen ikke kan stole på den test, man anvender i Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 6. maj 2015

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPGRB

Sags nr.: 1502217

Dok nr.: 1688759

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. april 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 765 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott

Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 765:

’’Mener ministeren, at der gøres nok for personer, der kan være smittet med

borrelia, neuroborrelia eller andre underarter af borrelia fra et flåtbid, når læ-

gen ikke kan stole på den test, man anvender i Danmark og ikke ved, hvad

der skal stilles op med personen, der kan have symptomer på borrelia, som

ligner stress, fibromyalgi eller psykisk uligevægtig og anbefaler antidepressiv

medicin, der ikke hjælper personen?”

Svar:

Det er vigtigt at sikre, at alle patienter, herunder også patienter med borrelia,

modtager den bedst mulige behandling i det danske sundhedsvæsen. Det er

dog altid en faglig vurdering, hvordan forskellige sygdomme diagnosticeres og

behandles, hvorfor ministeriet til brug for min besvarelse har indhentet bidrag

fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Sundhedsstyrelsen har valgt at lave et samlet bidrag til besvarelse af de seks

spørgsmål (SUU alm. del – spm. 765 – 770).

Indledningsvist vil Sundhedsstyrelsen gerne henvise til tidligere afgivne bidrag

til ministeriet: bidrag af 11. juli 2011 (Sundhedsstyrelsens j.nr. 7-312-99-28/1)

samt bidrag til besvarelse af SUU 2012-13, Alm. del spm. 697.

Borreliose er betegnelsen på de kliniske tilstande, der kan opstå ved infektion

med en Borrelia-bakterie. Der findes mange forskellige arter af Borrelia-

bakterierne, hvoraf tre arter kan give sygdom hos mennesker. Mennesker, der

bliver smittet efter bid af en inficeret flåt, kan få symptomer fra mange organ-

systemer, herunder nervesystemet. Sygdommen kaldes borreliose. Diagnosen

stilles klinisk og bekræftes ved en blodprøve. Det er kroppens betændelsesre-

aktion der er årsag til det kliniske billede, dvs. de symptomer patienten har, og

de tegn som lægen kan observere ved den kliniske undersøgelse af patienten.

Man kan påvise høje koncentrationer af bakterien ved bidstedet, mens mæng-

den af bakterier falder efterhånden som kroppens immunrespons sætter ind.

Selv om der er få bakterier tilstede i kroppen ved infektion kan den udløse ud-

talte reaktioner i kroppen og udvikle sig til kronisk infektion.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 765: Spm. om ministeren mener, at der gøres nok for personer, der kan være smittet med borrelia, neuroborrelia eller andre underarter af borrelia fra et flåtbid, når lægen ikke kan stole på den test, man anvender i Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

Diagnosticering af Borrelia

Diagnosen borreliose stilles primært ud fra den kliniske undersøgelse og be-

kræftes ved laboratorietests. ELISA-testen (Enzyme-Linked Immunosorbent

Assay) er en laboratorietest der anvendes til påvisning af bestemte proteiner,

de såkaldte antistoffer eller antigener, i prøvematerialet. Testen udnytter anti-

stoffernes evne til at binde sig til antigener fra bakterierne.

Testen måler antistoffer mod de tre kendte europæiske arter af Borrelia der

forårsager sygdom hos mennesker. Der kan være en vis latenstid for påvis-

ning af antistoffer, men de kan påvises hos alle der har haft klinisk sygdom i

mere end 6 uger.

De relevante faglige selskaber i Danmark har udsendt kliniske for undersøgel-

se og behandling ved mistanke om borreliose (’Lyme Borreliose- klinik, diag-

nostik og behandling i Danmark’ (2.udgave fra februar 2014). Heraf fremgår

det at laboratorie diagnostik af borreliose hovedsagligt er en undersøgelse af

kroppens immunreaktion (påvisning af antistoffer). Direkte påvisning af bakte-

rien ved dyrkning er ikke velegnet som rutinediagnostik, idet høje koncentrati-

oner af bakterien kan ikke påvises andre steder end ved bidstedet, og falder

efterhånden som kroppens immunrespons sætter ind.

Undersøgelse ved PCR-test (polymerasekædereaktion, en test der påviser

bidder af arvemateriale fra bakterierne) på prøver fra mennesker er også sjæl-

dent positive da patienterne først henvender sig med det kliniske billede af

sygdom når immunresponset er fuldt udviklet, og bakterier derfor kan være

vanskelige at påvise. I retningslinjerne anbefales ELISA-testen med den be-

grundelse, at ELISA-test alene i en dansk sammenhæng har en veldokumen-

teret sensitivitet og specificitet, samt at det ikke dokumenteret, at de anvendte

ELISA tests forbedres med en to-trins algoritme.

Sundhedsstyrelsen kan således konstatere, at der findes opdaterede og klare

faglige retningslinjer på området, som udtrykker en bred faglig konsensus om

udredning og behandling af borreliose.

I forhold til spørgsmålet om potentielle interessekonflikter hos ansatte i Sund-

hedsstyrelsen kan det oplyses, at der som led i styrelsens generelle habilitets-

politik foretages en regelmæssig og konkret vurdering af de ansattes habili-

tetsforhold. Alle ansatte i Sundhedsstyrelsen udfylder årligt en habilitetserklæ-

ring, der bliver vurderet af deres nærmeste leder. Vurderingen af habilitet sker

på grundlag af forvaltningslovens bestemmelser. Reglerne om habilitetserklæ-

ringer skal sikre, at ingen kan så tvivl om Sundhedsstyrelsens troværdighed og

integritet. For at sikre gennemsigtighed om habilitetsforhold offentliggør Sund-

hedsstyrelsen habilitetserklæringer for ledere i Sundhedsstyrelsen samt på

eksterne konsulenter og sagkyndige på vores hjemmeside. Konkret kan det

oplyses, at ingen ansatte eller ledere i Sundhedsstyrelsens enhed, der vareta-

ger opgaver på området smitsomme sygdomme, har konkrete interessekonflik-

ter på området laboratoriediagnostik, herunder diagnostik for Borrelia.

Udredning og behandling

Undersøgelse og behandling af den enkelte patient vil til enhver tid bero på en

konkret lægefaglig vurdering foretaget af den behandlingsansvarlige læge. Det

påhviler i henhold til autorisationsloven den behandlende læge at handle med

omhu og samvittighedsfuldhed, ligesom en læge er forpligtet til at følge med i

Side 3

udviklingen indenfor sit fagområde. Hvis symptomerne er vedvarende eller al-

vorligere, kan den praktiserende læge viderehenvise til sygehus eller praktise-

rende speciallæge med henblik på videre udredning og behandling, herunder

vurdering af om symptomerne kan skyldes borrelia, eller om der er anden til-

grundliggende sygdom, der kan forklare symptomerne.

I forhold til valg af udrednings- og behandlingssted har patienter generelt ret til

frit valg af praktiserende læge, praktiserende speciallæge og sygehus i Dan-

mark. Retten til frit sygehusvalg kan i visse tilfælde være begrænset bl.a. hvis

den ønskede sygehusafdeling har væsentlig længere ventetider end lignende

afdelinger på andre sygehuse eller ved akut indlæggelse.

Indenfor rammerne af EU's patientmobilitetsdirektiv kan personer med dansk

sygesikringskort få offentligt tilskud til behandling, der købes i et andet

EU/EØS-land. For at opnå tilskud kræves lægehenvisning eller lægeordination

til behandling i det andet EU/EØS-land i samme omfang som i Danmark, f.eks.

kræves henvisning fra alment praktiserende læge til undersøgelse og behand-

ling hos speciallæge (dog ikke for patienter i sygesikringsgruppe 2, for henvis-

ning til øre-, næse- og halslæge, eller til øjenlæge.). Henvisningen behøver

dog ikke at være givet af den praktiserende læge i Danmark, men kan også

være opnået hos en alment praktiserende læge i et andet EU/EØS-land.

En patient der er henvist til undersøgelse eller behandling på et hospital, kan

vælge at modtage behandlingen på et hospital i et andet EU/EØS-land og ef-

terfølgende få refusion for udgifter op til den pris, som behandlingen ville ko-

ste, hvis den blev givet på et hospital i Danmark. I visse tilfælde kræves for-

håndsgodkendelse fra patientens bopælsregion i Danmark, fx hvis en behand-

ling kræver indlæggelse med overnatning, eller hvis behandlingen er særligt

planlægningskrævende eller kræver anvendelse af højt specialiseret og dyrt

udstyr.

Efter Sundhedslovens §89 kan bopælsregion tilbyde en patient henvisning til

behandling i udlandet, også lande udenfor EU/EØS.

Sammenfattende skal der således altid foreligge en konkret lægefaglig vurde-

ring mhp. diagnose, udredning og forslag til behandling før en patient kan hen-

vises til offentligt finansieret behandling i ind- eller udland.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Gertrud Rex Baungaard