SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 763: Spm. om, at ifølge Alzheimerforeningen er det kun ca. 50% af alle demente, der har fået stillet en demensdiagnose. Kan ministeren bekræfte dette, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 21. maj 2015

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPASFA

Sags nr.: 1502383

Dok nr.: 1707603

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. april 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 763 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-

ra Cekic.

Spørgsmål nr. 763:

’’Ifølge Alzheimerforeningen er det kun ca. 50% af alle demente, der har fået

stillet en demensdiagnose (http://www.alzheimer.dk/viden/fakta-om-demens).

Kan ministeren bekræfte dette, og mener ministeren i bekræftende fald, at det

er rimeligt? Hvad vil ministeren gøre for at flere mennesker, der lider af de-

mens, faktisk kan få stillet en demensdiagnose?”

Svar:

Mit ministerium har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra

Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret

ved erhvervet og vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Estimater af

forekomsten af demens kan variere som følge af metoden for opgørelsen.

Den nuværende forekomst af demens anslås på baggrund af befolkningsun-

dersøgelser at være 85.000-90.000. Forekomsten i befolkningen af en sygdom

undersøges ved hjælp af eksempelvis interviews og spørgeskemaer, hvor folk

selv rapporterer om sygdomme og symptomer, eller i form af indkaldelse til

undersøgelser ved professionelle.

Antallet af mennesker, der efter udredning i sygehussektoren får diagnosen

demens, kan findes i de nationale registre.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at estimater af forekomst kan være be-

hæftet med usikkerhed. Den systematiske forskel tyder dog på, at der er en

underdiagnosticering af sygdommen demens, men det er ikke muligt præcis at

angive hvor mange mennesker med demens, der ikke har fået stillet diagno-

sen.

Årsager til underdiagnosticering

Der kan være en række årsager til underdiagnosticeringen af demens, hvilket

blandt andet er beskrevet i den nationale kliniske retningslinje for udredning og

behandling af demens udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2013. Demens opfattes

af mange som stigmatiserende, hvilket kan modvirke åbenhed om tidlige

symptomer på demens.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 763: Spm. om, at ifølge Alzheimerforeningen er det kun ca. 50% af alle demente, der har fået stillet en demensdiagnose. Kan ministeren bekræfte dette, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

Samtidig kan der være den opfattelse, at kognitiv svækkelse er en naturlig og

uundgåelig følge af aldring. Der kan også hos patienter og pårørende være en

manglende tro på eller viden om behandlingsmulighederne.

Almen praksis er ofte de første, der ser patienter med symptomer, der kunne

skyldes tidlig demens, og det er derfor vigtigt, at de praktiserende læger er

opmærksomme på symptomer på demens og har tilstrækkelig viden om ud-

redning og behandling af demens.

Tiltag og initiativer

Sundhedsstyrelsen iværksatte i sommeren 2013 en kampagne for at sætte fo-

kus på tidlig opsporing og udredning af demens. Kampagnens formål var at

øge opmærksomheden på de tidlige symptomer på demens, og derved få flere

til at opsøge lægen, hvis de har mistanke om demens. Kampagnens budskab

var, at en tidlig diagnose kan forlænge de gode år.

Den rette behandling bremser symptomerne og hjælper til at bevare en værdig

hverdag. Tidlig diagnostik vil ofte være en forudsætning for, at personer med

demens kan modtage relevant behandling, støtte og rådgivning. Derfor er det

afgørende tidligt at få stillet en diagnose. Det anbefales, at man søger læge

ved symptomer, og det er afgørende, at man får brudt tabuet gennem dialog

og kommunikation.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en national klinisk retningslinje for udredning

og behandling af demens. Formålet med retningslinjen er at understøtte en

evidensbaseret indsats af ensartet kvalitet på tværs af landet, sammenhæn-

gende patientforløb samt vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger og i øvrigt henvise til

mine besvarelse af SUU alm. del – spørgsmål 761.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Anne-Sofie Fanøe