SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 761: Spm. om, at ventetiden på demensudredning er ifølge venteinfo.dk 2-42 uger afhængigt af region. Vil ministeren redegøre for årsagerne til de lange ventetider samt de store regionale forskelle, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 21. maj 2015

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPASFA

Sags nr.: 1502383

Dok nr.: 1696083

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. april 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 761 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-

ra Cekic.

Spørgsmål nr. 761:

’’Ventetiden på demensudredning er ifølge venteinfo.dk 2-42 uger afhængigt af

region. Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) anbefaler, at ventetiden ikke

overstiger 3-6 uger. Vil ministeren redegøre for årsagerne til de lange venteti-

der samt de store regionale forskelle? Hvordan vurderer ministeren rimelighe-

den af ventetiderne og forskellene i ventetider i de enkelte regioner?”

Svar:

Indledningsvist skal det oplyses, at der er forskel på

forventet fremadrettet

ventetid

erfaret ventetid.

De forventede fremadrettede ventetider er syge-

husenes skøn over forventet maksimal ventetid, mens erfaret ventetid er den

faktiske ventetid.

Oplysningerne på venteinfo.dk består af forventede fremadrettede ventetider,

og indberettes af sygehuse til Statens Serum Instituts hjemmeside

www.venteinfo.dk. Sygehusene har på denne hjemmeside mulighed for at ind-

berette et skøn over den nuværende maksimale ventetid for patienter uden

komplicerende forhold. Indberetning kan også ske fra praktiserende special-

læger og privathospitaler, der har opnået driftsaftaler med en region eller flere.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet derfor indhentet bidrag

fra Statens Serum Institut (SSI) angående den registerbaserede, faktiske ven-

tetid til demensudredning, som dækker over ventetiden fra henvisning modta-

get til 1. sygehuskonktakt, hvor der blev stillet aktionsdiagnosen demens. SSI

oplyser følgende:

”Tabel 1. Ventetid til 1. sygehuskontakt for demenspatienter, efter region, 2014,

dage

Gennemsnit

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Hele landet

Kilde: Landspatientregisteret.

Median

Antal forløb

541

1.167

1.764

758

374

4.604

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 761: Spm. om, at ventetiden på demensudredning er ifølge venteinfo.dk 2-42 uger afhængigt af region. Vil ministeren redegøre for årsagerne til de lange ventetider samt de store regionale forskelle, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

Anm.: Opgørelsen omfatter offentligt finansierede patienter. Region er sygehusregion. Kun 1. kon-

takt medtages i beregningen af ventetid. Det vil sige, at kontakter, hvor henvisningen er sket fra

andet sygehus, er ekskluderet fra opgørelsen. Kun patienter med aktionsdiagnosen demens er in-

kluderet.

Følgende diagnosekoder er anvendt til at afgrænse demenspatienter:



Demens ved Alzheimers sygdom - DF00 (og alle underliggende koder)

Vaskulær demens - DF01 (og alle underliggende koder)

Demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds - DF02 (og alle underliggende

koder)

Ikke-specificeret demens - DF03 (og alle underliggende koder)

”

Ministeriet har til besvarelsen af spørgsmålet om årsagen til ventetider samt

de regionelle forskelle indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser føl-

gende:

”Ventetid på udredning for demens i regionerne afhænger især af, at der er til-

strækkelig kapacitet til rådighed til at forestå udredning af patienter set i for-

hold til behovet, herunder at der er mulighed for at rekruttere speciallæger i

neurologi. Flere regioner oplever lige nu stor mangel på speciallæger i neuro-

logi, hvilket giver udslag i kapacitetsmæssige udfordringer på demensudred-

ningsområdet. Herudover oplyser regionerne, at manglende MR-

scannerkapacitet set i forhold til behovet er en anden årsag til, at ventetiden

på udredning for demens flere steder er lang.

De kapacitetsmæssige udfordringer er generelle og ikke centreret omkring en-

kelte regioner, om end problemet nogle steder er mere udtalt end andre. Af de

aktuelle ventetider for demensudredning, der fremgår af Venteinfo.dk per 20.

april 2015, ses det dog, at alle regioner pt. har mulighed for at henvise patien-

ter til et tilbud inden for regionen inden for fire uger. I alle regioner er der imid-

lertid også sygehuse, hvor ventetiden til udredning for demens er væsentlig

længere.

Dertil kommer, at borgere med demens udgør en særligt sårbar patientgruppe,

som kan have vanskeligt ved at overskue at benytte et andet sygehus end det,

de måske har kendskab til eller bor i nærheden af. Der kan derfor være borge-

re med mistanke om demens, som vælger ikke at benytte sig af retten til frit

sygehusvalg, men i stedet vælger at forblive på ventelisten til et sygehus med

lang ventetid, selvom de kunne komme hurtigere til et andet sted. I forhold til

udvidet frit sygehusvalg og benyttelse af private klinikker og hospitaler til ud-

redning for demens er det væsentligt at pointere, at kun få private aktører pt.

foretager udredning for demens. Derfor kan regionerne kun i lille udstrækning

henvise til privathospitaler.”

Hurtig udredning er afgørende for igangsættelse af relevant behandling. Derfor

har regeringen indført udredningsretten, som indebærer, at patienten skal ha-

ve et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis

patienten ikke kan udredes inden for 30 dage, skal patienten inden for samme

frist have en plan for det videre udredningsforløb, jf. sundhedslovens § 82 b,

stk. 2.

Det er regionerne, som er ansvarlige for at sikre, at udredningsretten overhol-

des. Hvis det ikke er muligt at udrede patienten inden for 30 dage på det sy-

Side 3

gehus, som vedkommende er henvist til, har

regionen

pligt til at søge andre

muligheder, herunder på andre regioners sygehuse eller på private sygehuse

og klinikker.

Hvad angår udbuddet af speciallæger, kan jeg oplyse, at Sundhedsstyrelsen

med inddragelse af Prognose- og Dimensioneringsudvalget udarbejder prog-

noser for udbuddet af bl.a. læger og speciallæger i Danmark. Formålet er at

vurdere og sikre udviklingen i den tilgængelige arbejdskraft på lægeområdet.

Som det fremgår af svar på SUU alm. del – spm. 243 vedr. spørgsmål om en

evt. fremtidig lægemangel, vurderer Sundhedsstyrelsen, at den positive ten-

dens med, at flere hoveduddannelsesforløb besættes, vil fortsætte, og at de

regionale forskelle i antallet af ubesatte forløb vil mindskes. Samtidig forventes

i nuværende prognose en pæn vækst i antallet af læger og speciallæger.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at regionerne som driftsherrer er ansvarlige for

at sikre den tilstrækkelige kapacitet på de udredende afdelinger samt at kende

kapacitetsudnyttelsen på den enkelte afdeling, det enkelte sygehus og i regio-

nen. Derudover bør regionen kende til den private kapacitet og ledig kapacitet

i andre regioner.

Det er derfor vigtigt, at regionerne arbejder målrettet med at sikre den tilstræk-

kelige kapacitet på de udredende afdelinger og en effektiv kapacitetsudnyttel-

se internt i regionen, på tværs af regioner og i forhold til udnyttelse af det pri-

vate sygehusvæsen

Jeg kan i den forbindelse også oplyse, at der er nedsat en arbejdsgruppe med

Danske Regioner for bordenden vedrørende bedre kapacitetsudnyttelse.

Problemstillingen om bedre kapacitetsudnyttelse indgår desuden i den evalue-

ring af udredningsretten, som mit ministerium og Danske Regioner har igang-

sat.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Anne-Sofie Fanøe