Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato:19. november
Enhed: Jurmed
Sagsbeh.: hbj
Sags nr.: 1406551
Dok nr.: 1579071
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 76 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem
Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 76:
’’Vil ministeren redegøre for den faglige gruppe, der godkender influenzavac-
cine, herunder om medlemmerne har tilknytning til de firmaer, der fremstiller
vaccinen eller på anden vis er involveret i produktion og salg af vaccinen?”
Svar:
Vaccine til forebyggelse af influenza er et lægemiddel, der godkendes efter
samme regler som andre lægemidler. Efter lægemiddelloven må et lægemid-
del kun forhandles eller udleveres her i landet, når der er udstedt en markeds-
føringstilladelse til det af Sundhedsstyrelsen eller af Europa-Kommissionen.
En markedsføringstilladelse udstedes, hvis forholdet mellem lægemidlets for-
dele og risici er gunstigt. Ved denne afvejning vurderer myndigheden læge-
midlets positive behandlingsmæssige virkning i forhold til risici forbundet med
lægemidlets kvalitet, sikkerhed og virkning.
Ansøgninger om markedsføringstilladelse vurderes af de faglige medarbejdere
i Sundhedsstyrelsen og lægemiddelmyndighederne i de øvrige EU-lande.
Til at rådgive om brugen af godkendte vacciner er nedsat Sundhedsstyrelsens
Vaccinationsudvalg. Udvalget rådgiver styrelsen om anvendelse af vacciner
mod infektionssygdomme, herunder influenza.
Vaccinationsudvalget har 11 medlemmer, der repræsenterer henholdsvis
Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, PLO, Læge-
middelindustriforeningen (Lif), Region Hovedstaden, Statens Serum Institut og
Sundhedsstyrelsen. Ifølge udvalgets kommissorium skal det tilstræbes, at en
række kompetencer fast er repræsenteret i udvalget, herunder viden om infek-
tionssygdommes spredning, overvågning, mikrobiologi og klinik og om vacci-
ners virkemåde og fremstilling.
Udvalgets medlemmer er omfattet af de almindelige habilitetsbestemmelser i
forvaltningsloven. Da de rådgiver Sundhedsstyrelsen om lægemidler, er de
desuden omfattet af de særlige habilitetsbestemmelser i lægemiddellovens §
102. Efter § 102, stk. 1, må ansatte i Sundhedsstyrelsen, medlemmer af råd,
nævn og udvalg nedsat i medfør af lægemiddelloven og andre personer,