SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om, med hvilke begrundelser en region kan afvise en praktiserende læges henvisning til speciallæger i andre EU-lande, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 24. april 2015

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMBWI

Sags nr.: 1502078

Dok nr.: 1683438

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. marts 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 753 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-

ra Cekic (SF).

Spørgsmål nr. 753:

”Vil ministeren oplyse med hvilke begrundelser en region kan afvise en prakti-

serende læges henvisning til speciallæger i andre EU-lande?”

Svar:

I lyset af SUU alm. del spørgsmål 752 forstår jeg dette spørgsmål således, at

det omhandler regioners mulighed for at afvise en ansøgning om refusion af

udgifter til behandling hos en speciallæge i et andet EU-/EØS-land i medfør af

de regler, som implementerer direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i for-

bindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v. (patientmobilitetsdi-

rektivet) i dansk lovgivning.

Reglerne om tilskud til behandling hos praktiserende speciallæger i et andet

EU-/EØS-land er med hjemmel i sundhedslovens § 168, stk. 1, fastsat i be-

kendtgørelse nr. 1660 af 27. december 2013 om tilskud til sundhedsydelser

uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU-/EØS-lande (ydel-

sesbekendtgørelsen). En region kan således afvise at yde refusion for udgif-

terne til speciallægebehandling i et andet EU-/EØS-land, såfremt betingelser-

ne fastsat heri ikke er opfyldt.

I ydelsesbekendtgørelsen er det bl.a. fastsat, at behandleren i det pågældende

land har kvalifikationer svarende til dem, der kræves for at udføre behandlin-

gen i Danmark, jf. § 6.

Det er endvidere fastsat, at tilskud til tjenesteydelser, herunder speciallæge-

behandling, i et andet EU-/EØS-land er betinget af, at den modtagne ydelse er

tilskudsberettiget eller vederlagsfri i Danmark efter sundhedslovgivningen eller

overenskomster indgået i medfør heraf. Tilskuddet ydes, uanset om sundheds-

tjenesteyderen har tilsluttet sig en overenskomst, jf. ydelsesbekendtgørelsens

§ 8, stk. 1.

En række af de krav, der i Danmark stilles som betingelse for en vederlagsfri

eller tilskudsberettiget sundhedsydelse gælder også for sundhedsydelser mod-

taget i et andet EU-/EØS-land, jf. ydelsesbekendtgørelsens § 9. Bl.a. gælder

de samme krav om lægehenvisning. En gruppe 1-sikret skal derfor almindelig-

vis være henvist fra en læge for at kunne få tilskud til behandling, der er mod-

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om, med hvilke begrundelser en region kan afvise en praktiserende læges henvisning til speciallæger i andre EU-lande, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

taget hos en speciallæge (dog ikke en øjenlæge eller øre-næse-halslæge) i et

andet EU-/EØS-land.

Hvor der stilles krav om en lægehenvisning, kan der ikke stilles krav om, at en

henvisning skal være givet af en læge eller anden sundhedsperson tilknyttet

det danske sundhedsvæsen. Krav om lægehenvisning vil således også være

opfyldt, hvis henvisningen er givet af en læge i et andet EU-/EØS-land. Den

pågældende læge i et andet EU-/EØS-land, der har foretaget henvisningen til

en bestemt sundhedsydelse, skal kunne sidestilles med den læge, der i Dan-

mark kan afgive en henvisning til en tilsvarende tilskudsberettiget sundheds-

ydelse, jf. § 9, stk. 2, i ydelsesbekendtgørelsen. Lægehenvisningen eller hen-

visningen fra en anden sundhedsperson skal endvidere være givet som led i

en sundhedsydelse, der er tilskudsberettiget efter ydelsesbekendtgørelsen.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at nogle behandlinger kan leveres både på

sygehus og i speciallægepraksis. En behandling, som er modtaget hos en

speciallæge i et andet EU-/EØS-land, men som i Danmark alene kan leveres

på sygehus, er ikke omfattet af reglerne i ydelsesbekendtgørelsen, men der-

imod af reglerne i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til syge-

husbehandling m.v., herunder reglerne om forhåndsgodkendelse, refusion mv.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Birgitta Bladt Winkler