Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. november 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPMHE
Sags nr.: 1406130
Dok nr.: 1576622
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 75 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem
Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 75:
”Cochrane har for nylig konkluderet, at influenzavacciner har en meget beske-
den effekt i forhold til at reducere influenzasymptomer og tabte arbejdsdage i
den almindelige befolkning herunder gravide kvinder. I det lys bedes ministe-
ren oplyse, hvilke overvejelser det giver ministeren anledning til, herunder om
ministeren vil fastholde vaccinen, og hvad ministeren i øvrigt påtænker at gø-
re.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, der har udtalt følgende:
”Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til ældre over 65 år, kro-
nisk syge, svært overvægtige og gravide i 2. og 3 trimester. Internationale stu-
dier har vist at netop disse grupper har en øget risiko for alvorlige komplikatio-
ner til influenza, der kan føre til indlæggelse og i værste fald død. Formålet
med vaccinationsprogrammet er derfor primært at forebygge de alvorlige kom-
plikationer hos risikogrupperne. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke influenza-
vaccine til i øvrigt raske børn eller ikke-gravide voksne under 65.
Cochrane har for nyligt publiceret en undersøgelse med en samlet analyse af
data fra en lang række studier der tidligere har undersøgt effekten af at influ-
enzavaccinere raske voksne mellem 16 og 65 år herunder gravide. Undersø-
gelsen viser, at influenzavaccinen har en ringe effekt overfor influenzasymp-
tomer af ukendt årsag. Den beskyttende effekt overfor bekræftet influenzain-
fektion er imidlertid 60 %. Det beregnes dog, at man skal vaccinere 71 raske
voksne for at forebygge ét tilfælde af bekræftet influenza infektion i løbet af en
influenzasæson. Undersøgelsen konkluderer derfor, at der kun er sparsom ef-
fekt af at vaccinere den raske del af den voksne befolkning. Derudover kon-
kluderer den, at vaccination af raske voksne ikke har indflydelse på antallet af
hospitalsindlæggelser og komplikationer.
Resultaterne af Cochrane undersøgelsen påvirker ikke Sundhedsstyrelsens
anbefalinger omkring influenzavaccination, da resultaterne i undersøgelsen
vedrører raske voksne, og ikke borgere i risikogrupperne som Sundhedssty-
relsens anbefalinger retter sig mod. At der ikke er effekt på antallet af kompli-
kationer til influenza i Cochrane undersøgelsen er ikke overraskende, da raske
voksne har en meget lille risiko for at blive indlagt med et alvorligt forløb.