Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1516427_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. april 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMCVA
Sags nr.: 1502020
Dok nr.: 1681431
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 744 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 744:
’’Ministeren bedes redegøre for, om det er korrekt, som det fremgår af artiklen
Afsløring: Saudi-regning lander hos skatteborgerne”, der blev bragt i Ekstra la-
det d. 24. marts 2015, at det er de danske skatteydere, der fremadrettet skal
betale regningen for den behandling, som den saudiarabiske ambassadørs
mor modtager i det danske sundhedsvæsen.”
Svar:
Hverken jeg eller mit ministerium ligger inde med oplysninger, der kan verifice-
re det anførte i Ekstra Bladets artikel om, at den pågældende er meddelt op-
holdstilladelse i Danmark.
Jeg kan dog generelt oplyse, at personer med bopæl i Danmark har ret til
ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås
tilmelding til Folkeregisteret.
Retten til ydelser efter sundhedsloven skal dokumenteres med det gule sund-
hedskort, som borgeren får udleveret hos bopælskommunen, og omfatter
blandt andet kommunale sundhedsydelser, ydelser i praksissektoren og syge-
husydelser.
Jeg kan i øvrigt specifikt i forhold til behandling på sygehuse oplyse, at syge-
husbehandling efter bestemmelserne i sundhedslovens afsnit VI, VII og VIII er
vederlagsfri for patienten, jf. sundhedslovens § 81, stk. 1.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Carlo V. Andersen