Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1516397_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPMWA
Sags nr.: 1501924
Dok nr.: 1675945
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. marts 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 736 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 736:
’’Finder ministeren rituel omskæring af raske drengebørn forenelig med Bioetikkon-
ventionens artikel 6, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvilken direkte
konkret fordel små drenge efter ministerens opfattelse høster ved rituel omskæ-
ring?”
Svar:
Artikel 6 i bekendtgørelse nr. 65 af 11. december 2000 af Europarådets konvention
af 4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin vedrører beskyttelse af
personer, der mangler evnen til at give samtykke til patientbehandling, enten på
grund af patientens alder (mindreårig) eller på grund af patientens mentale tilstand.
Ifølge artikel 6.1. må en intervention kun foretages på en person, der mangler ev-
nen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel for denne person.
Princippet bag bioetikkonventionens artikel 6.1. findes også i autorisationslovens §
17, der fastsætter, at læger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres ger-
ning. I dette krav til lægen ligger også, at patientbehandlingen skal tilgodese pati-
entens interesser og ikke unødigt påføre denne skader eller risiko herfor. Som ved
andre operationer skal rituel omskæring af drenge derfor ske under iagttagelse af
omhu og samvittighedsfuldhed som udtrykt i autorisationslovens § 17.
Sundhedsstyrelsen har med vejledning nr. 9199 af 02/04/2014 om omskæring af
drenge fastsat faglige retningslinjer for en række forhold i relation til rituel omskæ-
ring, som bidrager til at udfylde normen for omhu og samvittighedsfuldhed.
Det er ministeriets opfattelse, at rituel omskæring, der følger Sundhedsstyrelsens
vejledning, ikke er i modstrid med bioetikkonventionens artikel 6.1.
Jeg kan desuden henholde mig til, at der ikke kan påpeges vigtige sundhedsfaglige
grunde til at forbyde omskæring, og at der således ikke er et sundhedsfagligt be-
læg for at indføre forbud mod rituel omskæring.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mathilde Augusta Wahl