Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 15. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1501909
Dok nr.: 1684219
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 734 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 734:
’’Kan ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Forebyggelsesud-
valget den 19. marts 2015 bekræfte, at myndighederne i Grønland og på Fæ-
røerne modtager samme informationer som de øvrige nordiske lande, for så
vidt angår sundhedspersoner, der har mistet eller fået indskrænket deres auto-
risation/ordinationsret, så en dansk sundhedsperson, der er pålagt begræns-
ninger i sit virke eller helt er frataget sin autorisation, fremover ikke kan
praktisere i Grønland eller på Færøerne?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelse af spørgsmålet oplyst, at myn-
dighederne i Grønland og på Færøerne siden marts 2015 har modtaget sam-
me informationer som de øvrige nordiske lande, for så vidt angår sundheds-
personer, der har mistet eller fået indskrænket deres autorisation/
ordinationsret.
I den konkrete sag, som lå til grund for det i spørgsmålet nævnte samråd, har
Sundhedsstyrelsen den 13. marts 2015 orienteret Grønland og de nordiske
lande om, at den pågældende psykiater er uden ret til at udøve lægegerning.
Jeg kan desuden oplyse, at danske sundhedspersoner, der arbejder i Grøn-
land, skal have dansk autorisation.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mie Saabye