SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/3-15 om sagen om en psykiaters fejlbehandlinger og Sundhedsstyrelsens rolle, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sagsbeh.:

Sags nr.:

Dok. Nr.:

Dato:

Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

SUMMSB

1501277

1670830

19. marts 2015

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE, AF og AG i

Sundheds og Forebyggelsesudvalget torsdag den 19. marts

2015, kl. 14.00

–

16.30 (åben del). Varighed ca. 30 min.

[Samrådsspørgsmål

AE lyder således:

”Vil

ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og

Forebyggelsesudvalget om Sundhedsstyrelsens tilsyn den 24.

februar 2015 ændre lovgivningen, så patienter kan klage over

fejlbehandling selvom de falder for forældelsesfristen?”]

[Samrådsspørgsmål

AF lyder således:

I forlængelse af samrådet i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

om Sundhedsstyrelsens tilsyn den 24. februar 2015, bedes

ministeren redegøre for, om psykiateren i sit udlandsophold har

behandlet patienter, og hvad ministeriet vil gøre for at de

patienter bliver kontaktet?]

[Samrådsspørgsmål

AG lyder således:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at

alle patienter og pårørende, som er behandlet af psykiateren

efter 2004, bliver informeret?]

---oOo---

Det er helt uacceptabelt, at en psykiater, som i det her tilfælde,

kan fortsætte behandlingen til fare for patienterne. Der skal

gribes ind i tide, og tilsynet skal fungere.

Sagen er som bekendt ikke enkeltstående. Vi har den seneste tid

set en række sager, hvor Sundhedsstyrelsens tilsyn beklageligvis

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/3-15 om sagen om en psykiaters fejlbehandlinger og Sundhedsstyrelsens rolle, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

ikke har haft den kvalitet, man kan forvente. Det har ikke været

godt nok.

Jeg har, siden jeg blev sundhedsminister, hele tiden sagt meget

klart, at jeg vil gøre, hvad der skal til, for at få ryddet op i de her

ting og for at få genskabt tilliden til Sundhedsstyrelsen.

Jeg vil gå direkte til besvarelsen spørgsmål AE. Jeg vil derefter

besvare spørgsmål AF og til sidst spørgsmål AG.

---oOo---

I spørgsmål AE bliver jeg spurgt til, om jeg vil ændre

lovgivningen, så patienter kan klage over fejlbehandling, selvom

de falder for forældelsesfristen.

Jeg lægger til grund, at der med spørgsmålet sigtes til, om den

gældende forældelsesfrist i sager om patientskadeerstatning

skal suspenderes.

Jeg har fuld forståelse for, at dette spørgsmål er rejst. Patienter,

der har været udsat for en dårlig behandling i sundhedsvæsenet

skal vide, at deres sag bliver taget seriøst, og at de får oprejsning

for den dårlige behandling, de har været udsat for.

–

I og jeg

–

har et fælles ønske, er jeg sikker på, om at hjælpe

patienterne bedst muligt. Og et af de spørgsmål, der naturligt

rejser sig er, hvilke erstatningsmuligheder patienterne har.

I patienterstatningssager gælder som udgangspunkt en

forældelsesfrist på 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor patienten

har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Dog

Side 3

indtræder forældelsen under alle omstændigheder senest 10 år

efter den dag, hvor skaden skete.

Som det er udvalget bekendt, lægger jeg op til, at der skal tages

yderligere skridt for at holde hånden under de patienter, den

pågældende psykiater har haft. I den forbindelse vil jeg foreslå,

at der samles læringsmæssigt op på sagen, herunder at det

vurderes om de gældende forældelsesregler er rigtige og

tilstrækkelige.

Vi har med andre ord brug for mere viden om de konkrete sager,

inden vi lægger os fast på, om vi skal ændre forældelsesfristerne

i de her sager.

Vi skal tage med i overvejelserne, at det lovgivningsmæssigt vil

være meget vanskeligt at afgrænse, hvem en sådan suspension

af forældelsesfristerne skulle omfatte.

Skal en særordning være for alle tidligere patienter hos

psykiatere, der efterfølgende har fået frataget deres

autorisation?

Eller hvad med alle tidligere patienter hos andre navngivne

psykiatere?

Vi skal også holde os for øje, at en særordning i denne sag vil

kunne danne præcedens. Vi står med andre ord med en

vurdering, hvor der er flere mulige udfald. Vi kan nå frem til, at

reglerne er gode nok, som de er. Vi kan nå frem til, at reglerne

generelt er gode nok, men bør afviges i disse sager. Eller vi kan

nå frem til, at reglerne generelt skal ændres.

Side 4

Men inden vi lægger os fast på noget i dette spørgsmål, synes

jeg som sagt, at vi skal have afdækket, hvad der er sket i de

konkrete sager.

Jeg vil derfor foreslå, at der skrives ud til patienterne på ny med

tilbud om at gennemgå deres journal. Det skal være med til at

betrygge patienterne og besvare deres eventuelle spørgsmål.

Samtidig skal det vurderes, om patienten skal undersøges

nærmere.

Og vurderes det, at patienten har lidt en skade, opfordres

patienten til at kontakte Patienterstatningen.

Gennemgangen skal munde ud i en afrapportering. Den kan

være med til at give os et billede af erstatnings- og

forældelsesaspekterne i de konkrete sager. Og på den baggrund

kan vi drøfte, om det er hensigtsmæssigt at indføre en

særordning.

---oOo---

Jeg vil nu gå over til besvarelsen af spørgsmål AF. Her bliver jeg

bedt om at redegøre for, om psykiateren under sit ophold i

udlandet har behandlet patienter, og hvad ministeriet vil gøre

for, at de patienter bliver kontaktet.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at den pågældende psykiater fra

slutningen af 2004 fungerede som vikar i et halvt år i Sverige og

efterfølgende i to år i Norge. Han har også tre gange af to til fire

ugers varighed arbejdet i Grønland.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen rutinemæssigt som

følge af en nordisk overenskomst orienterer

sundhedsmyndighederne i de andre nordiske lande, når en

Side 5

sundhedsperson mister eller får indskrænkninger i sin

autorisation. Det gælder også ved indskrænkninger i

ordinationsretten.

Sundhedsstyrelsen orienterede første gang

sundhedsmyndighederne i de øvrige nordiske lande i forbindelse

med, at styrelsen den 19. september 2012 indskrænkede

psykiaterens ret til at ordinere centralstimulerende lægemidler.

Og styrelsen orienterede igen den 14. maj 2013, da styrelsen

midlertidigt fratog psykiateren hans autorisation som læge.

Ordningen er sådan, at det herefter er sundhedsmyndighederne

i de andre nordiske lande, der selv må stilling til, om

sundhedspersonen udgør en fare for patienterne i de respektive

lande.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at Helsetilsynet i Norge efter den

første orientering spurgte Sundhedsstyrelsen ind til afgørelsen,

og at Helsetilsynet den 15. januar 2012 indskrænkede

psykiaterens ordinationsret i Norge.

Og efter den anden orientering fratog de norske myndigheder

psykiaterens autorisation som læge. Det skete den 15. august

2013.

Også Sverige reagerede på styrelsens orienteringer. De svenske

tilsynsmyndigheder spurgte ind til den midlertidige

autorisationsfratagelse den 1. oktober 2013 og fik svar samme

dag. Styrelsen har dog ingen oplysninger om, hvilke

tilsynssanktioner de svenske myndigheder eventuelt har draget

over for den pågældende psykiater.

Den pågældende psykiater har som sagt også arbejdet i en kort

periode i Grønland.

Side 6

Der har hidtil ikke været praksis for at underrette de

grønlandske myndigheder på linje med de andre nordiske lande.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at denne praksis er ændret, så

Grønland og Færøerne i dag modtager samme informationer

som de øvrige nordiske lande.

Sundhedsstyrelsen har derfor den 13. marts 2015 orienteret

Grønland og de nordiske lande om, at den pågældende psykiater

er uden ret til at udøve lægegerning.

Jeg mener på baggrund af oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen,

at der umiddelbart er gjort, hvad der er muligt for at underrette

de lande, hvor psykiateren har arbejdet, om de danske

sanktioner.

Det må herefter være op til myndighederne i de lande at

vurdere, om man vil reagere på oplysningerne

–

både i forhold

til psykiateren og de patienter, han har behandlet. Det

tilkommer ikke et land at udøve myndighed inden for et andet

lands grænser. Vi ville nok også gerne have os frabedt, at

myndigheder fra andre lande tager direkte kontakt til danske

patienter. Det må været op til landet selv ud fra egne normer og

standarder at vurdere, hvordan man håndterer sådanne sager

bedst.

Og at dømme ud fra oplysningerne fra styrelsen er landene, hvor

psykiateren har arbejdet, opmærksomme på sagen og har

reageret på Sundhedsstyrelsens informationer.

På baggrund af sagens omfang vil Sundhedsstyrelsen henlede de

nordiske landes myndigheders opmærksomhed på sagen.

Side 7

---oOo---

I spørgsmål AG bliver jeg bedt om at redegøre for, hvordan jeg

vil sikre, at alle patienter og pårørende, som er behandlet af

psykiateren efter 2004, bliver informeret.

Som jeg nævnte under besvarelsen af spørgsmål AF, har den

pågældende psykiater opholdt sig i udlandet fra 2004 til 2007.

Før 2004 var han i et års tid ansat på et sygehus i Region

Nordjylland, og i 2007 nedsatte han sig som privatpraktiserende

psykiater i Region Midtjylland.

Region Midtjylland har oplyst, at den pågældende psykiater og

en anden psykiater praktiserede under samme

ydernummer. Det betyder, at regionen ikke via regionens egne

oplysninger kan se, hvilke patienter, der blev behandlet af den

ene psykiater og hvilke, der blev behandlet af den anden.

Efter begge psykiateres ophør, blev journalerne overdraget til

Embedslægerne i Randers.

For at kunne komme i kontakt med de tidligere patienter,

anmodede regionen Embedslægerne om oplysninger om alle de

patienter, som ifølge journalmaterialet har været behandlet af

den pågældende psykiater.

Og på baggrund af oplysningerne, har regionen sendt

informationsbreve ud til cirka 1.900 tidligere patienter eller

deres forældre.

I informationsbrevene opfordrer regionen de tidligere patienter

til at kontakte deres egen læge, hvis de er usikre eller utrygge.

Side 8

På den måde kan deres egen læge vurdere, om der er brug for

henvisning til psykiater.

Regionen har i forbindelse med sagen gjort ekstra

ambulatoriekapacitet med speciallægeressourcer klar i Herning

og andre steder, hvor der måtte være brug for det. Initiativet

skal sikre, at de patienter, der bliver henvist fra deres

praktiserende læge, kan få en ny vurdering inden for en måned.

I informationsbrevene informeres samtidig om mulighederne for

at klage eller søge erstatning.

Det er ikke kun borgere fra Region Midt, som regionen skriver

ud til. Regionen skriver ud til tidligere patienter uanset

bopælsregion og uanset, om regionen har ydet tilskud til

ydelsen eller ej.

Region Midtjylland og Region Nordjylland har samarbejdet i

forhold til at sikre bekymrede patienter mulighed for en ny

vurdering. Region Nordjylland har også oprettet et tilbud om

second opinion til de af regionens borgere, som har været

behandlet af den pågældende psykiater.

Ministeriet er i færd med at undersøge, om den pågældende

psykiater har udført arbejde for kommuner, eventuelt i

forbindelse med udstedelse af speciallægeattester. Viser dette

sig at være tilfældet, vil det blive vurderet, hvordan der kan

skabes kontakt til de patienter også.

Det er min opfattelse, at begge regioner har været særdeles

aktive i forhold til at få taget fint hånd om informationen til de

tidligere patienter hos den pågældende psykiater. Og

regionerne har også begge givet patienterne tilbud om en ny

vurdering af deres behandling.

Side 9

For at være helt sikker på, at vi får samlet op på alle patienter,

vil jeg, som også nævnt under besvarelsen af spørgsmål AE,

igangsætte en gennemgang af den pågældende psykiaters

patientjournaler.

Jeg vil således sørge for, at der skrives ud til patienterne på ny

med tilbud om en gennemgang af deres journal hos egen læge

eller på Region Midtjyllands ambulatorier. Gennemgangen af

patientjournalen sker for at betrygge patienterne og besvare

deres eventuelle spørgsmål, samt for at vurdere om patienten

skal undersøges nærmere.

Med alle disse tiltag mener jeg, at vi så langt det overhovedet er

muligt, sikrer os, at de patienter, der er interesserede i det,

bliver informeret og gives mulighed for at få vurderet deres

behandlingsforløb på ny.

Tak for ordet.