Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1519542_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 16. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sags nr.: 1502100
Dok nr.: 1687705
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 19. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 729 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 729:
”Mener ministeren, at dette klageskema https://www.patientombuddet.dk/ Kla-
ge_og_sagstyper/~/media/Erstatning/Ankenaevnet%20for%20Patienterstatnin
gen/Klageskema%20til%20Ankenvnet%20for%20Patienterstatningenpatient15
1214pdf.ashx beskriver, at en borger risikerer at miste sin erstatning,
når vedkommende påklager erstatningsopgørelsen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Patientombuddet om
en udtalelse. Patientombuddet oplyser på den baggrund følgende:
”I spørgsmålet er der henvist til det klageskema, som kan anvendes af en pa-
tient eller dennes partsrepræsentant til at klage til Ankenævnet for Patienter-
statningen over en afgørelse truffet af Patienterstatningen. Klageskemaet fin-
des på Patientombuddets hjemmeside.
Klageskemaet bruges til at indbringe klage over alle typer afgørelser fra Pati-
enterstatningen.
Der kan være tale om afgørelser, hvor patienten slet ikke har fået anerkendt
en erstatningsberettigende skade eller har fået afslag på erstatning, og hvor
patienten med sin klage ønsker, at Ankenævnet for Patienterstatningen skal
anerkende, at patienten er påført en skade og/eller forhøje erstatningen til et
niveau, hvor denne kan komme til udbetaling (over 10.000 kr.).
Der kan også være tale om andre forhold, for eksempel afgørelser om foræl-
delse eller at sagen ikke falder ind under lovens dækningsområde, som påkla-
ges med skemaet.
Der kan endvidere være tale om afgørelser, hvor patienten er tilkendt erstat-
ning, og ønsker at klage over erstatningens størrelse.
Der er altså tale om et generelt klageskema, som ikke specifikt angår tilfælde,
hvor der klages over erstatningens størrelse. Skemaet indeholder derfor ikke
en specifik beskrivelse af, hvad udfaldet af en klage kan blive.
SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 729: Spm. om ministeren mener, at dette klageskema https://www.patientombuddet.dk/Klage-_og_sagstyper/~/media/Erstatning/Ankenaevnet%20for%20Patienterstatningen/Klageskema%20til%20Ankenvnet%20for%20Patienterstatningenpatient151214pdf.ashx beskriver, at en borger risikerer at miste sin erstatning, når vedkommende påklager erstatningsopgørelsen, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Side 2
Denne vejledning er imidlertid allerede givet til den enkelte patient i den afgø-
relse, Patienterstatningen har sendt til vedkommende.
I sager, hvor Patienterstatningen har tilkendt en erstatning, indeholder afgørel-
sen en klar klagevejledning, hvor der er redegjort for de udfald, en klage til An-
kenævnet for Patienterstatningen vil kunne få.
Patienterstatningen formulerer klagevejledningen således:
”Hvis du ikke har fået fuldt medhold, kan du anke afgørelsen.
[…] Ankenævnet for Patienterstatningen kan tiltræde eller æn-
dre afgørelsen. Hvis ankenævnet beslutter at ændre afgørel-
sen, kan det ske til fordel for dig, så skaden anerkendes i videre
omfang. Ankenævnet kan også ændre afgørelsen til skade for
dig, så du i mindre omfang eller slet ikke er berettiget til erstat-
ning, og
du
derfor helt eller delvist skal betale erstatningen til-
bage.
Hvis du anker, skal du oplyse vores sagsnummer og afgørel-
sens dato over for Ankenævnet for Patienterstatningen.
På ”www.patientombuddet.dk” under ”erstatning” er der et kla-
geskema, som du kan bruge, hvis du vil anke til Ankenævnet for
Patienterstatningen.”
Forud for indgivelse af en klage over erstatningens størrelse til Ankenævnet
for Patienterstatningen er den enkelte patient således klart orienteret om, at
der eksisterer en risiko for, at erstatningen kan blive nedsat eller helt bortfalde,
og at der kan blive rejst krav om, at den udbetalte erstatning helt eller delvist
skal betales tilbage til regionen.”
Jeg kan henholde mig til det af Patientombuddet oplyste.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Camilla Rosengaard Villumsen