Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 7. april 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPPRR
Sags nr.: 1501943
Dok nr.: 1677953
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 16. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 724 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 724:
’’Kan ministeren bekræfte, at man ved hjælp af piller kan blive sine nyresten
kvit og derved undgå operation?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har til brug for min besvarelse oplyst følgende:
”Behandlingen af nyresten afhænger af stenens størrelse og om stenen ligger i
nyrebækkenet eller i urinlederen. Retningslinjerne for behandling af nyresten
er som følger:
Ved små nyresten (mindre end 6-7 mm) afventer man spontan stenaf-
gang, idet patienten behandles med blandt andet smertestillende medicin.
Ved mellemstore nyresten (7-10 mm) behandler man enten med endo-
skopisk fjernelse af nyrestenen eller med chokbølge stenknusning (ESWL)
afhængig af, hvor nyrestenen er.
Ved store sten (mere end 1 cm), som oftest ligger i nyrebækkenet, be-
handles med stenknusning eller kirurgisk/endoskopisk fjernelse.
Det er muligt at undersøge den fjernede eller spontant afgåede nyresten. Ved
en analyse af stenens sammensætning kan man afdække mulighederne for
fremadrettet at kunne tilbyde medicinsk behandling med henblik på at fore-
bygge dannelsen af nye nyresten. Dette er særlig relevant hos patienter under
30 år eller hos patienter over 30 år med gentagende stendannelse.
En allerede dannet sten kan således ikke opløses ved medicinsk behandling,
men ved visse tilstande kan medicinsk behandling forebygge eller forsinke
gendannelse af nyresten.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Peter Ravn Riis